Loading...

Mia Helene Mørck er blandt profilerne ved aftenens stævne i Holbæk. (DECA Text&Bild)

Baneturneringen

Baneturneringen rundes af i Holbæk i aften

29. august 2017 · Jeppe Weinreich

1000 meter er topøvelsen, når den tiende og sidste runde af Baneturneringen afvikles tirsdag i Holbæk.

Mens mange løbere lader op til weekendens DM, har enkelte valgt at teste formen en sidste gang inden. Det sker i aften tirsdag, hvor Fremad Holbæk er vært for sidste runde af Baneturneringen. 81 løbere stiller til start, og 1000 meteren tegner mest interessant. Hos kvinderne er der lagt op til en stærk duel mellem Mia Helene Mørck (Bagsværd AC) og Line K. Schulz (AAM), som er DM-favoritter på hhv. 800 og 1500 meter. Sidstnævnte løb sig for tre uger siden ind som nr. 8 på alle tiders liste, og med Mørck i topform kunne det meget vel være, at den liste skal revideres igen. 

Hos mændenes er der også tegning til højt niveau med de to spartanere Nick R. Jensen og Andreas Lindgreen til start. Nick løb sidste år i 2:22,96 min. - en tid, som kun Andreas Bueno har gjort bedre på denne side af 2000. For Andreas Lindgreen bliver der tale om hans første forsøg på distancen nogensinde.

Baneturneringen 10. runde - Holbæk 29. august 2017
Startlister m.m.

© Copyright Dansk Atletik Forbund