Fra den indledende runde i Øst i maj, som blev afviklet i Ballerup. (Michael Hyllested)
Holdfinale & DM Kastemangekamp
22. september 2017 · Jeppe Weinreich
Østerbro og Odense er i weekenden vært for banesæsonens sidste mesterskaber.
Sparta står lørdag som arrangør af årets finale i DM Hold (12-15 & 16-19 år). Med seks af klubbens hold kvalificeret til finalen vil en fjerdedel af de 24 hold således have hjemmebane på Østerbro. Med undtagelse af Aarhus 1900's sejr i den ældste drengeklasse i Aalborg i 2014 har Sparta gjort rent bord hvert år siden 2013 med sejre i alle fire klasser.
Startskuddet til den spændende match lyder kl. 11, og man kan følge med via live-resultater HER.
DM Hold 12-15 & Junior - Østerbro d. 23. september 2017
Drenge 12-15
Ballerup AK
Helsingør IF
SAK 77
Skive-Stoholm-Rødding
Sparta
Aabenraa IG
Piger 12-15
Ballerup AK
Greve Atletik
Sparta
Vejle IF
Aalborg AM
Aarhus 1900
Drenge 16-19
Greve Atletik
Odense Atletik
Skive-Stoholm-Rødding
Sparta
Sparta II
Aarhus 1900
Piger 16-19
SAK 77
Slagelse Delta
Sparta
Sparta II
Aalborg AM
Aarhus 1900
Stor deltagelse ved DM Kastemangekamp
I Odense gælder det DM i Kastemangekamp. Lørdag er det for masters, mens senior og ungdom dyster søndag, hvor der i seniorklassen er enkelte gengangere fra gårsdagen.
I fjor vandt Kristoffer Thomsen (1900) DM og brød dermed Torben Wolfs 20 år lange dominans. Thomsen har dog lukket sin sæson ned, mens 39-årige Wolf - som måtte nøjes med bronze i fjor i Helsingør - fortsat er med. Det samme er sidste års sølvvinder, Thor Sørensen (Aalborg AM).
Hos kvinderne er den forsvarende mester Maria Sløk Hansen (Hvidovre AM) med, mens alle talenterne i ungdomsrækkerne også stiller til start. I mastersklasserne finder man flere af europamestrene fra EMACS i Aarhus tidligere på året.
Se hele startlisten HER
DM Kastemangekamp - Odense d. 23.-24. september 2017
Hjemmeside