Loading...

DAF Awards 2017

Og de nominerede er...

26. september 2017 · Jeppe Weinreich

På baggrund af mange indsendte indstillinger har en jury nu nomineret tre navne i hver af de otte kategorier, hvor der skal uddeles en DAF Award. STEM HER - alle kan deltage.

STEM PÅ DE NOMINEREDE TIL ÅRETS DAF AWARDS HER

ÅRETS FORENING

 

Nominerede:

HI Skanderborg
Nærmest ud af ingenting er der på glædelig vis dukket en atletikklub op i Skanderborg. Ikke "bare" en løbeklub, men en forening med baneatletik på programmet og flere deltagere ved eksempelvis de Vestdanske Ungdomsmesterskaber. Lige nu må de unge bruge en løbebanen af asfalt, men snart bliver der bedre forhold. Med stort engagement er det nemlig lykkedes at rejse 300.000 kr. til bedre forhold.

Ballerup AK
Klubben har har via en ihærdig organisatorisk indsats over en årrække formået at skabe gode rammer for atletikken i Ballerup. Foreningen er desuden blandt de mest aktive brugere af DAF’s trænerlicens certificering på alle niveauer. De mange frivillige trænere tager stort ansvar i træningen og i arrangementer af sociale ture. Ballerup AK har også været en drivende kraft i etableringen af AKT Talentcenter Sjælland.

Hvidovre AM
Klubben har lokalpolitisk arbejdet hårdt og målrettet på at bedre idrættens vilkår generelt i Hvidovre. I år blev de nye otte rundbaner indviet ved Nordic 10000m Challenge - og siden benyttet med stor succes ved Copenhagen Open såvel som DMU. Klubben har desuden på eget initiativ startet et live-streaming projekt op, som er inde i en lovende udvikling. Netop udvikling har været et nøgleord de sidste sæsoner, og udviklingen er bestemt ikke forbi.

Alle indstillede:

Årets Forening
Lillebælt i Løb
HI Skanderborg Atletik
IK Olympia Maribo
Esbjerg AM
Ballerup AK
Hvidovre AM
Sparta AM
Randers sportsklub Freja

 

ÅRETS LEDER
Nominerede:

Kirsten Onsberg, Hvide Sande KFUM
Kirsten Onsberg repræsenterer som foreningsleder det råstof, som bærer dansk atletik. Hun har været utrættelig i sit virke for atletikken i Hvide Sande og er et bevis på, at med engagement og vedholdenhed kan det lykkes at etablere og udvikle et træningsmiljø udenfor de store byer.

Niels Chr. Bendixen, Holte Atletik
Uden en mand som Niels Christian Bendixen ville flere ting i den hjemlige atletikverden have set anderledes ud. Hans virke går langt tilbage, men blandt meget andet i nyere tid har han især været tovholder på talentcenteret i Nordsjælland. Inden for mangekamp - som hans hjerte banker for - har han alle dage været en foregangsmand.

Jørgen Hein, Aalborg AM
Han har været formand i Aalborg AM i en periode med kraftig vækst i motionsløbspalletten og et stigende medlemstal på atletikungdomssiden. Klubben har haft flere atleter på de danske landshold, og specielt ungdommen markerer sig stærkt ved de nationale mesterskaber. Læg dertil stor stævneaktivitet - senest et velafviklet Store DM i 2017 - og en sund økonomi. Klubben har kke mindst været en engageret kraft i forbindelse med Skole OL, hvor Aalborg i 2018 har booket fire dage. Altsammen er i høj grad Jørgen Heins fortjeneste.

Alle indstillede:

Årets Leder
Jørgen Hein (Aalborg AM)
Niels Chr. Bendixen (Holte)
Bjørn Lundgaard Madsen (HI Skanderborg Atletik)
Kirsten Onsberg (Hvide Sande KFUM)
Ulla Kolding (Aarhus 1900)
Andreas Jeppesen (Odense Atletik OGF)

 

ÅRETS EVENT
Nominerede:

EMACS (arr. Aarhus 1900)

EMACS 2017 er den største event i Danmark inden for baneatletikken – nogensinde. Med sine knap 4000 deltagere satte EMACS over ti dage nye standarder for, hvad der kan lykkes i Danmark. Eventen satte fokus på frivillighed, og her var 450 unikke frivillige i spil som det helt uundværlige fundament. Det, som det hele hvilede på.

DM-inde Senior & Ungdom (arr. Skive AM)
Skive AM stod i februar for 10. år i træk for afviklingen af såvel DM Senior som Ungdom. Arrangementerne blev igen afviklet meget professionelt med høj kompetence hos alle officials. Udover stævneafviklingen tilbyder Skive AM klubberne en del serviceydelser, som er med til at give klubberne en fuld eventpakke. To tiltag var populære. Ved Senior DM valgte man at lægge fokus på 20-året for Kipketers legendariske verdensrekord på 800 m - og ved DMU var der professionel livestreaming fra stævnet.

CPH Half (arr. DAF & Sparta AM)
Efter VM Halvmaraton i 2014 blev det besluttet at skabe et årligt tilbagevendende halvmaratonløb i København af international klasse. Klasse på alle parametre: størrelse, elite og afvikling. Det er lykkedes på bare tre år. CPH Half 2017 skabte genlyd i den internationale verden som et af de hurtigste løb nogensinde - og med et kæmpe motionsfelt på godt 21.000 deltagere.

Alle indstillede:

Årets Event
Copenhagen Half
DM Inde for Senior og Ungdom Skive AM
Cross Nationals
EMACS
DM Hold ungdom

 

ÅRETS UNGDOMSTALENT
Nominerede:

Anna Mark Helwigh, Sparta
Anna er ganske enkelt et af de største talenter, vi har set herhjemme i mange år. Hendes 4. plads på 2000 meter forhindring ved VM-U18 i Nairobi var særligt imponerende i betragtning af den østafrikanske dominans. Trods sine kun 17 år formåede hun også at komme på præmieskamlen ved senior-DM.

Mia Helene Mørck, Bagsværd AC
Mia har i år haft sin bedste sæson nogensinde. Trods sine kun 17 år vandt hun både 400 og 800 meter ved Store DM. Hun gjorde det af med en legendarisk U20-rekord på 1000 meter og blev ved EM-U20 nr. 6 i 800-meter-finalen. Derudover blev hun på samme distance nordisk juniormester.

Lise Lotte Jepsen, Aabenraa IG
Lise Lotte har i 2017 være inde i en rivende udvikling. Hun har vist en vilje og lyst til at udvikle sig langt mere, end man nogensinde kunne forvente. Ved Store DM - hvor hun endnu ikke var fyldt 17 - var hun bare én cm fra at skabe den helt store sensation. I 2017 blev det til et utal af rekorder, som taler for sig selv.

Alle indstillede:

Årets Ungdomstalent
Anna Mark Helwigh (Sparta)
Lise Lotte Jepsen (Aabenraa IG)
Emil Mader Kjær (Skive AM)
Mia Helene Mørck (Bagsværd AC)
Emma Kiplagat Kondrup (Kolding KFUM)

 

ÅRETS UNGE LEDER
Nominerede:

Erik Kold, Bagsværd AC
Erik "trækker vejret gennem atletikken". Han forvalter ikke bare klubbens materiel, men er i år også indtrådt i bestyrelsen som atletikudvalgsformand. Derudover er han træner for to af klubbens børne/ungdomshold. Altid "hjælpsom" og "ivrig" er to af Eriks kendetegn.

Sebastian Buschardt, Bagsværd AC
Sebastian kan betegnes som landets yngste stævnearrangør. Han stod i spidsen for sin klubs meget velafviklede debut i Skole OL. Det var en stor succes, og børnene fik gode oplevelser med Skole OL og atletik generelt.

Sofie Skovgaard, Greve Atletik
Sofie var også en engageret og dygtig leder af Skole OL i Greve. Der var tale om en god og effektiv afvikling af øvelserne - og med flere originale idéer, bl.a. havde man i forbindelse med stafetløbene inddraget frivillige fra en lokal pensionistklub.

Alle indstillede:

Årets Unge Leder
Erik Kold (Bagsværd AC)
Sebastian Buschardt (Bagsværd AC)
Sofie Skovgaard (Greve Atletik)

 

ÅRETS TRÆNER

Bjørn Lundgård Madsen
Når HI Skanderborg er nomineret som Årets Forening, skyldes det i høj grad Bjørn Lundgård Madsen. Han startede atletik op helt fra bunden i byen, og han gjorde det med nytænkning og utraditionelle midler. Resultatet: En masse glade børn og unge, som nu kan dyrke atletik flere gange om ugen - med Bjørn som engageret omdrejningspunkt.

Mikkel Larsen
Sidste års vinder af prisen har igen fået flere indstillinger. Hans betydning for hækkeløb i Danmark har været enorm, og han havde en stor andel i, at eksempelvis Andreas Martinsen ved EM-inde kunne skrive historie ved at løbe sig i finalen på 60 meter hæk.

Heidi Whitehead
Efter en lang og flot løbekarriere coacher Heidi nu nutidens talenter. Det sker med tålmodighed og høj faglig ekspertice. Hun formår at få sine løbere til at toppe på det rigtige tidspunkt. Det sås bl.a. med Ole Hesselbjerg ved VM i London og med Andreas Lindgreens overraskende 4. plads ved EM-U20.

Alle indstillede:

Årets Træner
Heidi Whitehead (Sparta AM)
Mikkel Larsen (Aarhus 1900)
Morten Basse Pedersen (Esbjerg AM)
Bjørn Lundgaard Madsen (HI Skanderborg)
Tom O. Jensen (Esbjerg AM)
Carsten Rytter (Bagsværd AC)
Leo Madsen (Hvidovre AM)
Kim Birk (Sparta AM)
 

 

ÅRETS MASTER
Anne K. Jensen
Anne blev den mest vindende dansker ved EMACS i år med 3x guld og 3x sølv - heriblandt en europarekord i spydkast. Tidligere på året satte hun desuden verdensrekord i kastefemkampen. Kort sagt: Et forbillede og en rollemodel inden for masteratletik.

Jan Cordius
Jan har et langt CV med masser af danske mesterskaber og rekorder på eliteplan. Efter han i 2016 fyldte 50, og er gået lidt ned i vægt - altså på redskaberne - har han fået gnisten igen og lyst til at deltage i konkurrencer. Det har resulteret i flere danske masters-rekorder i år. Ved EMACS blev til til flere medaljer, ikke mindst guld i kastefemkampen. Et fint eksempel på, at tidligere eliteudøvere godt kan komme tilbage på højt Masters niveau.

Tom O. Jensen
Tom har om nogen tegnet dansk mastersatletik de seneste år, nationalt som internationalt. Guldmedaljerne fra EMACS - såvel som de mange rekorder - taler for sig selv. Trods sine 57 år kan han fortsat give flere af sine yngre konkurrenter kamp til stregen. Han vedbliver med at være en inspiration for mange, ikke bare som aktiv, men også som træner.

 Alle indstillede:

Årets Master
Tom O. Jensen (Esbjerg AM)
Poul Grenaa (Odense Atletik OGF)
Jesper Trebbien Andersen (Sparta AM)
Jan Cordius (Sparta AM)
Ulla Binderup Jakobsen (Viborg AM)
Knud Høyer (Greve Atletik)
Anne Kirstine Jensen (Aalborg AM)
Inge Faldager (Hvidovre AM)

 

ÅRETS ATLET
Abdi Hakin Ulad, Hvidovre AM
Hans 13. plads på maraton ved VM var et historisk flot resultat. I december havde han allerede vist sin klasse med en 12. plads i et særdeles stærkt felt ved EM Cross. Abdi har tillige en personlighed, som gør ham til en stærk rollemodel.

Ole Hesselbjerg, Sparta AM
I maj måned præsterede han den hurtigste danske tid på 3000 meter forhindring, siden den danske rekord blev sat i 1987. Tre måneder senere formåede han ved VM i London - da det virkelig gjaldt - at forbedre den tid. I sidste ende var han blot to sekunder fra at nå finalen.

Sara Slott Petersen, Aarhus 1900
Trods modgang ved VM i London viste Sara Slott Petersen sit format i 2017. Ved Diamond League-stævnerne i Rom og Zürich blev hun nr. 2, og som eneste danske atlet nåede hun DL-finalen i Bruxelles. Fremhæves skal også hendes væremåde og engagement. En super repræsentant for dansk atletik.

Alle indstillede:

Årets Atlet
Sara Slott Petersen (Aarhus 1900)
Abdi Hakin Ulad (Hvidovre AM)
Ole Hesselbjerg (Sparta AM)
Anna Emilie Møller (Blovstrøde Løverne)
Benjamin Lobo Vedel (Aalborg AM)

------------------------------------------------------------------------------------------


Sæt dit X
Til og med fredag 13. oktober kan du afgive sin stemme i alle otte kategorier HER. Ved Atletikkens Årsfest vil der være endnu en stemmerunde blandt de fremmødte, inden de endelig vindere er fundet. Hver afstemning vil blive vægtet ligeligt.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund