Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2017 > 11-16 EM Cross udtagelse
EM Cross er de seneste to år blevet afholdt under milde himmelstrøg - som her på Sardinien i 2016. Noget koldere må det forventes at blive i Šamorín, som ligger godt 25 km fra Slovakiets hovedstad, Bratislava. (DECA Text&Bild)
Stor dansk trup udtaget til EM Cross i Slovakiet
16. november 2017 · Jeppe Weinreich
27 navne modtog tirsdag besked om, at de er udtaget til EM Cross, som finder sted i slovakiske Šamorín d. 10. december. Den endelige trup forventes dog at blive endnu større.
Ikke færre end 27 navne figurerer på listen over udtagne løbere til EM Cross d. 10. december. Med undtagelse af fire med bopæl i USA samt maratonløberen Anna Holm deltog alle ved NM Cross / Cross Nationals sidste lørdag. Den store trup forventes dog at vokse yderligere, idet et hold til mixed relay udtages efter 3. runde af Cross Nationals (25/11). Derudover kan løbere, som ikke deltog i Middelfart, komme med via wildcards. Disse vil evt. blive uddelt d. 27. november.
Disse 27 navne er udtaget til EM Cross i Šamorín (SVK) d. 10. december 2017
Mænd
Peter Glans (Odense Atl.)
Abdi Hakin Ulad (Hvidovre AM)
Mikkel Dahl-Jessen (AGF)
Jesper Faurschou (Herning LK)
Kvinder
Maja Alm (AGF)
Simone Glad (Sparta)
Sissel Møller (AGF)
Michelle Poulsen (Sparta)
Anna Holm (Sparta)
Mænd U23
Peter Uldall Torp (Hechmann MRC)
Jacob Simonsen (AGF)
Frederik Ernst (AGF)
Kristian Holm Jensen (Aarhus 1900)
Anton Harrsen (Aarhus 1900)
Kvinder U23
Maria Larsen (Sparta)
Josephine Thestrup (Sparta)
Sara Schou Kristensen (Blovstrød Løverne)
Mænd U20
Jonas Gertsen (Odense Atletik)
Oliver Bjørslev (Aalborg AM)
Anton Østdal (Bagsværd AC)
Mubaarik Ibrahim (Odense Atletik)
Kvinder U20
Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Tri)
Anna Mark Helwigh (Sparta)
Laura Valgreen (Odense Atletik)
Sophie Søefeldt (Sparta)
Mia van Wagenen (Sparta)
Anastasia Damm (Kolding KFUM)
Update 27/11: Yderligere otte navne tilføjet truppen.
Af de 27 løbere er de 12 debutanter ved et EM Cross. Anton Østdal og Anastasia Damm er som årgang 2001 truppens to yngste. Jesper Faurschou er med sine 34 år den ældste - og klart mest rutinerede. I fjor måtte han melde afbud efter at have deltaget otte år i streg. Med en enkelt start som junior i 2002 bliver det Herning-løberens mesterskab nr. 10.
Arrangørernes hjemmeside www.samorin2017.sk
European Athletics mesterskabs-side