Loading...

Samlet start på 5 og 10 km ved Kamstrup Nytårscuppen i Aarhus. (Lone Dybdal)

Ind- & udland

Eliten løb det nye år ind

01. januar 2018 · Jeppe Weinreich

Flere stærke løbernavne markerede sig stærkt ved nytårsløbene i København, Aarhus, Odense og Herning.

Årets sidste dag er ikke nogen grund til at tage den med ro. Det viste motions- såvel som eliteløbere på festlig vis, da de traditionen tro snørede skoene d. 31. december for at løbe det nye år ind. Det deltagermæssigt største af landets mange løb – Änglamark Nytårsløb på Østerbro – gav hurtige vindertider. På den korteste (5 km) af de tre distancer vandt 17-årige Anna Mark Helwigh (Sparta) i personlig rekord 16:56 min., mens Mads Tærsbøl (HMRC) hos mændene var hurtigst med 14:53 min.

I Aarhus, hvor løbet udgjorde den 4. og sidste runde af Kamstrup Nytårscuppen, vandt Jakob Dybdal Abrahamsen i akkurat samme tid som Tærsbøl. 1900-løberen, der til daglig studerer i Kentucky, blev fulgt til dørs af Mikael Johnsen (AGF), der blev noteret for 15:04 min. Kvindernes 5-km-løb gav en prominent sejr til Maja Alm (AGF), som vandt i 16:45 min.

****(RETTELSE marts 2018: Det har senere vist sig, at ruten i Aarhus var for kort, hvorfor alle tider er fjernet fra statistikken)*****

Nytår
Jakob Dybdal (tv) vinder foran Mikael Johnsen. (se flere af Lone Dybdals billeder HER)

I Odense dominerede de lokale løbere. Peter Glans (OA/OGF) genvandt 5 kilometeren i 15:19 min. foran klubkammeraten Andreas Lommer, der efter en længere skadespause tilsyneladende er på vej tilbage.

Dagens hurtigste halvmaratontid stod Jesper Faurschou (Herning LK) for, da han vandt Sydbank Nytårsløbet i Herning i 1:09,56 time.

Nytårsløb er også en stærk tradition i Tyskland. I Trier kom Sylvia Kiberenge (Sparta) ind på en 4. plads i et stærkt besat felt på 5 km i 16:13 min.

Udvalgte resultater fra diverse nytårsløb

Änglamark Nytårsløb – Østerbro
Halvmaraton
1. Martin Egebjerg Olesen, Hechmann MRC 1:11,27 time
1. Sarah Erbs Ledet, SNIK 1:24,22
10 km
1. Simon Holbek, Hechmann MRC 31:30 min.
1. Sophie Søefeldt, Sparta 35:33
5 km
1. Mads Tærsbøl, Hechmann MRC 14:53 min.
1. Anna Mark Helwigh, Sparta 16,56
Resultatliste

Kamstrup Nytårscuppen 4. runde – Aarhus
*5 km
1. Jakob Dybdal Abrahamsen, Aarhus 1900 14:53 min.
2. Mikael Johnsen, AGF 15:04
-
1. Maja Alm, AGF 16:45 min.
*10 km
1. Jacob Ø. Markussen, Aarhus 1900 31:08 min.
2. Esben Hornum, AGF 31:11
---
*1. Helene Svane, Aarhus Fremad 35:40
2. Amalie Haughuus, RUNAAR 35:46
3. Lise Kandborg Sørensen, AGF 36:02
Resultatliste

*Resultater i Aarhus annulleret: Ruten viste sig senere at være for kort

Sydbank Nytårsløbet – Herning
Halvmaraton
1. Jesper Faurschou, Herning LK 1:09,56 time
1. Mia Sørensen, Vejle IF 1:23,28
Resultatliste

Nytårsløbet – Odense
5 km
1. Peter Glans, Odense Atl. 15:19 min.
2. Andreas Lommer, Odense Atl. 15:28
..
1. Sara Schou Kristensen, Blovstrød L. 17:30
10 km
1. Anders Lund Hansen, Multiatleterne 31:40 min.
1. Sisse B. Simonsen, Odense Atl. 38:55
Resultatliste

Bitburger 0,0 % Silvesterlauf – Trier (DE)
5 km
1. Konstanze Klosterhalfen, Tyskland 15:34 min.
4. Sylvia Kiberenge, KEN/Sparta 16:13
Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund