Loading...

(DECA Text&Bild)

NCAA

Marginalerne imod Vedel og Hari

25. februar 2018 · Jeppe Weinreich

Trods 46,26 sek. måtte Benjamin Lobo Vedel se finalepladsen glippe ved lørdagens mesterskab i Texas. For Kristoffer Hari var det blot få tusindedele af et sekund, som holdt ham fra avancement på 60 meteren.

At niveauet på mændenes 400 meter ville være højt ved lørdagens SEC Indoors i Texas, vidste Benjamin Lobo Vedel på forhånd. Alligevel kom det bag på det danske sprinthåb, at det var så højt. 46,18 sek. skulle der i sidste ende til for at sikre sig en af de otte pladser i to finaler. Benjamin vandt sit heat i 46,26 sek. - en tid, der ville have givet ham bronze ved EM-inde sidste år.

"Det er absurd hurtigt, at man skal løbe så hurtigt bare for at komme i finalen. Men jeg løb ikke op til mit bedste. Jeg løb efter min fornemmelse, om hvor hurtigt det gik, og det viste sig så at være langsommere end forventet," lød det fra Vedel, som rundede de 200 meter i stærke 21,74 sek.

"Splittiden er sådan set o.k., men jeg føler, at det går hurtigere end det, og derfor presser jeg ikke nok mellem 200 og 300 meter."

Det var blot Vedels anden individuelle 400 meter i USA. I den første satte han dansk rekord med 46,14 sek. Søndag nat løber han efter planen 4x400 meter.

0,007 sekund holder Hari fra finale
En time forinden løb Kristoffer Hari 6,74 sek. på 60 meteren, hvilket rakte til en 3. plads i hans heat. Efterfølgende delte han den sidste finaleplads (nr. 8) med to andre, der løb samme tid. Derfor måtte arrangørerne ned at se på tusindedelesekunder, og her var marginalerne desværre ikke med Hari, som endte på en samlet 10. plads.

Andre steder i USA blev det til to finalepladser på 800 meter ved Kristian U. Hansen og Helene H. Gottlieb, der sluttede som hhv. 6 og 7. Sidstnævnte i ny inde-PR.


Danske resultater fra fredag og lørdag:
NCAA
SEC Indoors - College Station, Texas
60 meter indl. heat 3
1. Raheem Chambers, Aubern 6,67 sek. Q
3. Kris Hari, DEN/Arkansas 6,74 sek. (samlet nr. 10)
400 meter indl. heat 8
1. Benjamin Lobo Vedel DEN/Florida Gators 46,26 sek. (samlet nr. 9)
Resultater

Mountain West Indoor – Albuquerque, New Mexico
800 meter finale
1. Clay Lambourne, Utah 1:48,74 min.
6. Kristian U. Hansen, DEN/New Mexico 1:52,35 min. (indl. 1:52,72)
3000 meter
29. Jacob Simonsen, DEN/New Mexico 8:52,62 min.
5000 meter
18. Jacob Simonsen, DEN/New Mexico 15:32,35 min.
Resultater

American Athl. Conference - Birmingham, Alabama
800 meter - finale
7. Helene H. Gottlieb, DEN/Temple 2:11,37 min. PR (indl. 2:11,96 PR)
Resultater

Big East - Staten Island, NY
Mile
4. Josephine Thestrup, DEN/Butler Bulldogs 4:44,91 min.
3000 meter
5. Josephine Thestrup 9:32,08 min.
Resultater

Big Ten - Geneva, Ohio
Femkamp
6. Sofie Albrechtsen, DEN/Minnesota 3843 point SB
(9,40s - 1.72m - 12.79m - 5.42m PR - 2:25,85min)
Resultater

Big East - Ames, Iowa
400 meter - samlet resultat
16. Anne Sofie Kirkegaard, DEN/Texas 55,98 sek.
Resultater

Mountain Pacific - Seattle, Washington
3000 meter heat 1
9. Josephine Brysting, DEN/San Francisco 10:00,60 min. (samlet nr. 39)
Resultater


© Copyright Dansk Atletik Forbund