Loading...

(foto: DECA Text&Bild)

VM-inde

Fornem VM-debut af Mathilde Kramer: PR 7,43s

02. marts 2018 · Jeppe Weinreich

Med 7,43 sek. satte Mathilde U. Kramer fredag personlig rekord på 60 meter - bare 0,03s fra den gamle danske rekord.

Dansk atletiks eneste deltager ved VM-inde, Mathilde U. Kramer, stod for presset ved sin VM-debut. Med 7,43 sek. satte den 24-årige sprinter personlig rekord på 60 meteren. Det er samtidig den hurtigste tid siden den danske rekord på 7,40 sek. blev sat for 30 år siden. Tiden rakte til en 7. plads i heatet, og som ventet var det ikke nok til at gå videre til semifinalen, selvom hun var overraskende godt med i heatet og kun var 0,04s fra 5. pladsen. 7,31 sek. skulle der til for at gå videre.

”Det er meget tilfredsstillende. Der er altid en fare for at falde igennem i det her selskab, men Mathilde viste, at hun mentalt kan begå sig. Det er en af hendes kvaliteter, og det giver blod på tanden med henblik på udendørssæsonen,” lyder det fra hendes træner Poul Beck.

Sommerens store mål er at kvalificere sig til EM i Berlin. Det kræver 11,45 sek. på 100 meteren. Den 35 år gamle danske rekord lyder på 11,42 sek.

60m

(Mathilde slutter som samlet nr. 36 ud af 47)

© Copyright Dansk Atletik Forbund