Loading...

Jobopslag

Kommunikationspraktikant søges

12. marts 2018 · Henriette Leth Nielsen

Vil du være med til at kommunikere om VM Cross Country – og få styrket dit CV? Så læs endelig videre...

For hvis du har den rette baggrund og de rette evner og interesserer, kan det meget vel være, at det er dig, vi søger. Og dig, vi kan tilbyde et fedt praktikophold med oplæring og opgaver, der har med stort set alt inden for kommunikation at gøre. Hvis du løber eller kender til løb, er det en fordel. Men det er ikke nødvendigt for at komme i betragtning. 

Dansk Atletik Forbund søger en initiativrig, udadvendt og selvstændig kommunikationspraktikant til VM Cross Country. Vi er lige nu i fuld gang med at planlægge og arrangere verdensmesterskabet i en af atletikkens ældste discipliner: Cross Country (løb i terræn).

Videoen herunder er fra den officielle godkedelse af ruten 7. marts, hvor vi havde inviteret fire danske cross-profiler til at teste ruten: 

 

Sammen med vores samarbejdspartnere er vi værter for denne vilde event, der foregår i Aarhus 30. marts 2019. VM Cross Country 2019 er både for verdenseliten og motionsløbere og fra både Danmark og udlandet. Vores ambition er at skabe en once-in-a-lifetime fest for alle deltagere og tilskuere. Dette indebærer rigtig mange forskelligartede kommunikationsopgaver, som vi håber, du er frisk på at prøve kræfter med – i tæt samarbejde og sparring med kommunikationschefen:  

Dine primære opgaver:

  • Hjælpe med at lave opslag og små videoer til VMs sociale platforme
  • Hjælpe med at skrive nyheder til hjemmesiden (aarhus2019.dk)
  • Hjælpe med at skrive pressemeddelelser og sælge historier ind til pressen
  • Hjælpe med at promovere VM Cross Country ved andre events 

 

Din baggrund: 

  • Du skal være i gang med en kommunikationsuddannelse på minimum 4. år
  • Du skal især være stærk i kommunikation på forskellige sociale medier
  • Du skal skrive fejlfrit på dansk og engelsk – og allerhelst være god til at skrive til folk under 30
  • Du skal være selvstændig og have mod på at kaste dig over fagets mange forskellige typer opgaver 

 

Vi tilbyder:

  • Fuldtidspraktikophold med oplæring, sparring og jævnlig feedback
  • Praktikperiode: Fra 1. maj 1. november – eller tilpasset dine uddannelsesplaner
  • Arbejdscomputer og -smartphone til rådighed
  • Gratis adgang til fitnesscenter i Idrættens Hus 

 

Rent praktisk: 

  • Praktikopholdet er ulønnet
  • Primært arbejdssted: Idrættens Hus i Brøndby
  • Arbejdstid: Som udgangspunkt hverdage kl. 9-15.30 – men også skæve arbejdstider pga SoMe-opgaver, events mm.

 

Vi har så mange spændende kommunikationsopgaver, at der er rigtig god mulighed for at afprøve idéer og bruge din viden fra din uddannelse i virkeligheden – og dermed få kommunikationsrelevant ERFARING med på dit CV.

VM rummer en guldgrube af både sjove, skæve og seriøse historier – og dem vil vi gerne fortælle på især de sociale medier. I første omgang er vi på Facebook og Instagram (IAAF WXC Aarhus 2019).  

VM Cross-teamet består foreløbig af 3-4 medarbejdere. Vi holder primært til i Dansk Atletik Forbund i Idrættens Hus i Brøndby, men er også ofte i Aarhus. Vi har en uformel og faglig stærk tilgang til arbejdet – og værdsætter den gode stemning og det gode samarbejde meget højt. 

Har du spørgsmål til stillingen som praktikant, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Henriette Leth Nielsen: 20 15 22 20 | henriette@dansk-atletik.dk.

Vi glæder os vildt meget til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest 21. marts om aftenen. Ansøgningen skal sendes til henriette@dansk-atletik.dk (skriv kommunikationspraktikant i emnefeltet)

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund