Loading...

(foto: Michael Hyllested)

Cross

Vinterturnering ØST skudt i gang

03. december 2018 · Jeppe Weinreich

236 crossløbere i alderen 7-19 år tog lørdag hul på årets Vinterturnering ØST, som blev afviklet i Tårnby.

Selvom DAFs Vinterturnering nu hedder Cross Nationals, løbes der fortsat cross under betegnelsen. Vinterturnering ØST har nemlig i mange sæsoner været et fast indslag for de yngre crossløbere på Sjælland, og lørdag blev der taget hul på den første af i alt fire runder.

1. runde blev afviklet i Tårnby i Travbaneparken med Amager AC som vært, og selvom der i år var et lille fald i antal gennemførende, må det med 236 løbere stadig siges at være pænt. En jysk-fynsk pendant til turneringen er det - endnu - ikke rigtig lykkedes at få etableret.

De fremmødte blev vidne til en flot dyst mellem Axel Vang Christensen (FIF Hillerød) og Joel Ibler Lillesø (Bagsværd AC) med førstnævnte som vinder i imponerende 12:01 min. for de 4 km, mens Lillesø fulgte efter i 12:05 min. Sidstnævnte vandt dog sin klasse (16-19 år), idet han efter nytåret rykker op som 16-17 årig, mens Axel som årgang 2004 fortsat vil være at finde i 14-15 års klassen.

Cross ungdom
Dagens to hurtigste i tæt dyst. (se flere af Michael Hyllesteds foto HER)

Hos pigerne var Augusta Grønberg Christensen (Blovstrød) hurtigst med 14:33 min. - 8 sekunder foran den tre år yngre Ellen Nørding Christensen (FIF).

18 sjællandske klubber samt en enkelt bornholmsk deltog i løbet, der ikke mindst gælder som en holdturnering. Trods kun én deltager lykkedes det Viking Atletik at komme til tops med Freja Boss Rasmussen som vinder hos de 14-15 årige.

Næste runde finder sted den 6. januar i Helsingør.

Vinterturnering ØST 1. runde - Tårnby d. 1. december 2018
Alle resultater

 

 

 

   

© Copyright Dansk Atletik Forbund