Maria Sløk Hansen efter sejren i diskoskast. (foto: Mastersatletik.dk)
Sløk EM-debuterer med to guld på én dag
23. marts 2018 · Jeppe Weinreich
Torsdag blev den danske medaljehøst fordoblet. Mara Sløk Hansen gjorde sit til det med to suveræne sejre.
I starten af det nye år fyldte Maria Sløk Hansen 35. Dermed er hun i international sammenhæng kommet op i masters-klassen. Og dét med tryk under mester, for Hvidovre-kasteren debuterede nemlig med to guldmedaljer i torsdagens debut. Først vandt hun diskoskast med 45.08 meter, inden hun ud på aftenen triumferede i kuglestød med 14.25 meter. I begge tilfælde skete det med en solid sejrsmargin.
To titler er en anden Hvidovre-atlet oppe på nu. Efter tirsdagens sejr i hammerkast fulgte Inge Faldager nemlig op med endnu en 1. plads, denne gang i diskoskast (70+), hvor hendes 26.80 meter i første runde skulle vise sig at blive dagens længste.
Fynboen Rene L. Pedersen viste, at de danske masters også kan andet end at kaste. I 800-meter-finalen (55+) lykkedes det ham nemlig at løbe sig til en flot sølvmedalje i 2:11,17 min. I alt stillede 44 løbere op i denne øvelse.
Medaljehøsten efter fire af de seks konkurrencedage er dermed oppe på otte medaljer – heraf fem af guld.
EM-inde Masters - Madrid 19.-24. marts 2018
Danske medaljer efter 3. dagen
GULD Inge Faldager - hammerkast (70+) 33.40 meter CR
GULD Inge Faldager – diskoskast (70+) 26.80 meter
GULD Tom O. Jensen - diskoskast (55+) 47.02 meter
GULD Maria Sløk Hansen – diskoskast (35+) 45.08 meter
GULD Maria Sløk Hansen – kuglestød 14.25 meter
SØLV Knud Høyer - kuglestød (70+) 11.27 meter
SØLV Rene L. Pedersen – 800 meter (55+) 2:11,17 min.
BRONZE Tom O. Jensen - kuglestød (55+) 12.74 meter
Alle resultater