Loading...

Inge Faldager og Ulla B. Hovgaard vandt lørdag dansk atletiks to sidste medaljer i Madrid. (foto: Mastersatletik.dk)

EMACI – Madrid 2018

De danske masters snupper 16. pladsen i medaljekapløbet ved EM

26. marts 2018 · Jeppe Weinreich

Med yderligere tre medaljer på mesterskabernes sidste to dage nåede dansk atletik op på 11 medaljer – heraf seks af guld. Dermed slutter vi som nr. 16 – lige efter Norge.

Endnu et internationalt masters-mesterskab er til ende. Lørdag var sidste dag ved EM-inde i Madrid, og her blev det til den tredje guldmedalje for Inge Faldager, som vandt vægtkast – endda med ny mesterskabsrekord 12.91 meter. For Inges vedkommende skal EM-”inde” tages med et gran salt. Hendes tre medaljer blev alle vundet udendørs i temperaturer, som ikke var meget højere end herhjemme. Den sidste og 11. medalje til Danmark stod Ulla B. Hovgaard for, da hun blev nr. 2 i spydkast (70+) med 16.89 meter. Fredag vandt Tom O. Jensen sølv i en tæt vægtkastkonkurrence.

Med de 11 medaljer slutter dansk atletik som nr. 16 i medaljekapløbet – lige efter Norge, som også nåede op på seks titler. Med undtagelse af en enkelt sølvmedalje var det i kastedisciplinerne, at de danske masters nåede op på podiet.

De kommende mesterskaber
Næste store indendørsmesterskab bliver VM-inde i Torun, Polen til næste år på samme tid. Forinden er Spanien igen vært for to EM: Non-stadia i Alicante (18.-20. maj) og VM i Malaga 5-16. september, mens der er NM i svenske Borås d. 6.-8. juli.  


EM-inde Masters - Madrid 19.-24. marts 2018
Danske medaljer
GULD Inge Faldager - hammerkast (70+) 33.40 meter CR
GULD Inge Faldager – diskoskast (70+) 26.80 meter
GULD Inge Faldager – vægtkast (70+) 12.91 meter CR
GULD Tom O. Jensen - diskoskast (55+) 47.02 meter
GULD Maria Sløk Hansen – diskoskast (35+) 45.08 meter
GULD Maria Sløk Hansen – kuglestød (35+) 14.25 meter
SØLV Knud Høyer - kuglestød (70+) 11.27 meter
SØLV Tom O. Jensen – vægtkast (55+) 17.51 meter
SØLV Rene L. Pedersen – 800 meter (55+) 2:11,17 min.
SØLV Ulla B. Hovgaard – spydkast (70+) 16.89 meter
BRONZE Tom O. Jensen - kuglestød (55+) 12.74 meter
Alle resultater

© Copyright Dansk Atletik Forbund