Loading...

Udland

Faurschou nr. 17 i Hamburg Marathon

30. april 2018 · Jeppe Weinreich

Knap 800 danskere løbere gennemførte søndag det traditionsrige maratonløb i Hamborg. Hurtigst var Jesper Faurschou og Sarah Erbs Ledet som hhv. nr. 17 og 13.

Knap 800 danske løbere formåede søndag at gennemføre Haspa Hamburg Marathon. Dermed bekræftede løbet sin status som en af de mest populære maraton-destinationer blandt hjemlige løbere. OL-atleten Jesper Faurschou deltog for tredje gang, og selvom det denne gang med 2:20,15 timer gik lidt langsommere end tidligere (2:16,14/2015 & 2:18,44/2016), kom den 34-årige Herning-løber ind på en samlet 17. plads.

Hos kvinderne formåede Sarah Erbs Ledet (SNIK) med en 13. plads at slutte endnu højere. Masters-løberen, som i år er skiftet fra Blovstrød til SNIK, formåede med 2:49,21 lige akkurat at forbedre den personlige rekord fra Copenhagen Marathon 2017 med fem sekunder.  

Haspa Hamburg Marathon – d. 29. april 2018
Mænd
1. Solomon Deksisa, Etiopien 2:06,34 timer
17. Jesper Faurschou, Herning LK 2:20,15
25. Anders Bukhave, Herning LK 2:29,02
32. Anders Pedersen, Aarhus 1900 2:31,55 PR
35. Claus Grønbech, SNIK 2:34,12 (nr. 1/45+) PR
--
56. Claus Poulsen, Aarhus 1900 2:38,24 (nr. 1/50+)

Kvinder
1. Shitaye Eshete, Bahrain 2:24,51 timer
13. Sarah Erbst Ledet, SNIK 2:49,21 PR
15. Camilla Christensen 2:53,55 PR
16. Mia Sørensen, Vejle IF 2:53,58 (nr. 1/45+)
Alle resultater

© Copyright Dansk Atletik Forbund