Kristian Uldbjerg i 2014, hvor han deltog ved VM-U20 i Eugene, Oregon. (DECA Text&Bild)

USA

Kristian Uldbjerg sejrer i Texas – på 1500 meter

07. maj 2018 · Jeppe Weinreich

Den 21-årige Aalborg-løber fik i weekenden en god optakt til den kommende uges Conference-mesterskaber, da han i Texas satte PR på 1500 meter. Andre danske college-atleter var ligeledes i aktion.

Kristian Uldbjerg Hansen bekræftede i weekenden sin gode form, da han i Lubbock, Texas sejrede på 1500 meter i ny personlig rekord 3:53,17 min. Dermed fik 800-meter-løberen en fin optakt til den kommende uge, som for alle danske college-atleter står i kredsmesterskabernes (Conference) tegn. Det var første gang i knap fire år, at Aalborg-løberen forsøgte sig på 1500 meter, og sejren blev løbet hjem med to sekunders margin ned til nr. to.

Kristoffer Hari blev på hjemmebanen i Arkansas noteret for 10,52 og 21,21 sek. på 100 og 200 meter, mens KIF-sprinteren Astrid Glenner-Frandsen – der kun er i USA et halvt år og følgelig ”unattached” – løb samme distancer på den midlertidige hjemmebane i Californien i 12,21 og 25,05 sek.

Benjamin Lobo Vedel holdt en stævnefri weekend for at lade op til SouthEast Conference (SEC), som afvikles i Tennessee.


Resultater fra USA 4.-6. maj 2018

Arkansas Twilight – Fayetteville Arkansas
100 meter (+0,5)
3. Kristoffer Hari DK/Arkansas 10,52 sek.
200 meter (+0,7)
5. Kristoffer Hari DK/Arkansas 21,21 sek. 

Længdespring
2. Andreas Trajkovski, Sparta 7.37 meter (+1,6) SB
Resultatliste

Masked Rider Open – Lubbock, Texas
1500 meter
1. Kristian U. Hansen, DK/New Mexico 3:53,17 min. PR
5000 meter
2. Jacob Simonsen, DK/New Mexico 15:00,10 min.
Resultatliste

Bill Hayes Invitational – Bloomington, Indiana
1500 meter
2. Josephine Thestrup, DK/Indiana 4:26,27 min.
Resultatliste

Titan Twilight – Fullerton, Californien
100 meter (+1,2)
5. Astrid Glenner-Frandsen, KIF 12,21 sek.
200 meter (+1,5)
4. Astrid Glenner-Frandsen, KIF 25,05 sek.
Resultatliste

© Copyright 2025 Dansk Atletik Forbund

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
Accepter
Læs mere
Free cookie consent by cookie-script.com