Loading...

Martin Egebjerg Olesen vandt i april Den Grønne Halvmarathon (foto) og var ugen efter hurtigste dansker ved Lillebælt Halvmarathon. Nu får han sin debut i landsholdstrøjen. (Michael Hyllested)

Mesterskaber

Ni løbere udtaget til NM 10 km

11. maj 2018 · Jeppe Weinreich

I forbindelse med Royal Run i København d. 21. maj er der et nordisk mesterskab indlagt i 10-km-løbet. Danmark stiller her med seks kvinder og tre mænd.

2. pinsedag bliver én stor folkefest i landets fem største byer, når Royal Run finder sted. Størst bliver festen i København, hvor et kæmpefelt skal løbe 10 km sammen med Kronprins Frederik. For nogle få eliteløbere handler det dog først og fremmest om at løbe stærkt. Løbet er nemlig også NM 10 km. Normalt foregår det nordiske mesterskab på bane, men grundet den særlige event er Nordic 10000m Challenge i år konverteret til et landevejsmesterskab.

Følgende ni løbere er udtaget:

Kvinder
Louise Langelund Batting, Aarhus 1900
Lise Kandborg Sørensen, AGF
Laura Valgreen, Odense Atletik
Alberte Kjær Pedersen, Fredericia Tri
Sara Schou Kristensen, Odense Atletik
Helene Svane, Aarhus Fremad

Mænd
Martin E. Olesen, HMRC
Joachim Weel Rosbo, Bagsværd AC
Peter Uldall Torp, HMRC

Startskuddet lyder kl. 18.50. Hele startlisten kan ses HER.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund