Mads Lund (th) ved NM i 2016, hvor han vandt guld i U18-klassen. Året efter i Kuortane forsvarede han titlen. I weekenden 9.-10. juni dyster han i U20. (DECA Text&Bild)
Otte atleter udtaget til NM Mangekamp
31. maj 2018 · Jeppe Weinreich
Når årets mesterskab afvikles i Norge, sker det med otte danske deltagere - heriblandt de seneste to års guldvinder, Mads Lund.
Cheflandstræner Piotr Haczek har i dag udtaget det danske hold til NM Mangekamp i Jessheim (NO) d. 9-10. juni. Truppen tæller otte atleter - én mere end ved sidste års succesfulde mesterskab.
Som altid kæmpes der i de tre klasser U18, U20 & U23, og kun kvinder U23 er i år uden dansk deltagelse.
Mads Lund vandt guld i både '16 og '17, men er i år rykket op i U20-klassen. Det bliver hans første tikamp som junior, idet han måtte melde afbud til Øst/Vestmesterskaberne tidligere på året.
Af de syv, der stillede op i 2017, er der kun to gengangere. Ud over Mads Lund er det Oliver Chabert, som har en sølvmedalje at forsvare.
Det danske hold ved NM Mangekamp i Jessheim (NO) d. 9.-10. juni