Loading...

Ved sidste års landskamp i Manchester sejrede det kvindelige danske 4x100 meter hold i 45,88 sek. - den hurtigste tid herhjemme siden Europa Cup matchen i 1999. Fra venstre: Louise Østergaard, Astrid Glenner-Frandsen, Mathilde U. Kramer og Mette Graversgaard. (Poul Beck)

Elite

Stafetsatsning starter på søndag

31. maj 2018 · Jeppe Weinreich

Dansk atletik stiller med to landshold på 4x100 meter ved det internationale stævne i Regensburg (3/6).

En dansk rekord og international deltagelse? Ambitionerne og ikke mindst talentet er til stede, og derfor vil to danske stafetlandshold den kommende tid stille til start ved internationale stævner. Første gang er på søndag i Regensburg (DE) – weekenden efter i Geneve.

De to bruttotrupper er:

Kvinder

  1. Mathilde Kramer
  2. Ida Karstoft
  3. Louise Østergård  
  4. Mette Graversgaard
  5. Mathilde Heltbech
  6. Mathilde Prietzel Nielsen


Mænd

  1. Kojo Musah 
  2. Festus Asante
  3. Steffen Knudsen
  4. Frederik Schou -Nielsen
  5. Peter Anderson
  6. Albert Ranning


De fleste af navnene vil ved stævnet i Regensburg også stille op individuelt i enten sprint eller hækkeløb.

Sidst dansk atletik var repræsenteret ved et stort mesterskab på 4x100 meter, var i 1983. Dengang – ved VM i Helsinki – satte en kvindelig kvartet den stadig gældende rekord med 45,04 sek. For mændenes vedkommende er rekorden på 39,71 sek. knap så gammel – fra landskampen i 2011. Til gengæld skal man tilbage til EM 1946 for at finde den seneste mesterskabsdeltagelse.

EM-kvalifikation kræves en plads i top-16 på en europæisk rangliste, hvor de to bedste tider fra hver nation lægges sammen.

© Copyright Dansk Atletik Forbund