Loading...

Fra sidste års stævne. (M. Hyllested)

Copenhagen Open

Hvidovre er klar til den 6. årgang af Copenhagen Open

08. juni 2018 · Jeppe Weinreich

2000 starter skal afvikles i løbet af weekendens Copenhagen Open, der strækker sig over 16 timer.

To travle – og ikke mindst varme - dage med atletik venter i Hvidovre denne weekend, når den sjette årgang af Copenhagen Open skal åbnes. Godt 2000 starter fordelt på 600 atleter i alle aldre vil blive afviklet i løbet af programmet, der strækker sig over 16 timer.

62 foreninger er med. Heraf har rigtig mange svenske klubber taget imod stævnetilbuddet hinsidan, og det borger for mange gode dyster.

Kasteøvelserne er som vanligt godt besat, og her håber tre store talenter at få hentet de sidste cm i forhold til kravene til VM-U20. Det gælder arrangørklubbens egne, Thea Jensen og Anne Sofie Hartmann Nielsen, i hhv. kuglestød og diskoskast samt Lise Lotte Jepsen (AAIG) i hammer. Hos drengene er de to allerede VM-kvalificerede Sparta-atleter, Hans Barrett og Casper Jørgensen, naturligvis på plads i hammer- og diskoskast. Også den danske rekordholder i kuglestød, Trine Mulbjerg (Sparta), er med i Hvidovre.

Banerne i Hvidovre er kendt som hurtige, og med udsigt til varmt vejr kunne der være stærke tider på vej. Emil Mader Kjær (Skive AM) og Andreas Trajkovski (Sparta) dyster mod hinanden på både 100 og 200 meter.

Ellers ligger vægten i ungdomsklasserne, hvor Copenhagen Open er sidste start før Vest- og Østmesterskaberne, der afvikles næste weekend i Skive og Ballerup.

Atletik TV streamer fra stævnet begge dage – læs mere HER.

 

Copenhagen Open – Hvidovre d. 9.-10. juni

© Copyright Dansk Atletik Forbund