Team Copenhagen & Sparta inviterer til infomøde (17/12)
06. december 2018 · Jeppe Weinreich
I lighed med tidligere år afholdes der informationsaften, hvor unge og deres forældre kan blive klogere på muligheden af at starte på Copenhagen Eliteidrætsakademi.
Team Danmark har rundt i landet netop afholdt seks informationsmøder angående kombinationen ungdomsuddannelse og elitesport. Den 17. december er det så Team Copenhagen og Sparta AM, som inviterer til møde. Det handler om Team Copenhagen Eliteidrætsakademi 2019, og det foregår i Spartas klubhus - og ikke på Gefion Gymnasium, hvor det ellers plejer at blive afholdt.
Alle unge, der står overfor at afslutte folkeskolen næste år, er sammen med deres forældre velkomne til mødet, hvor der informeres og gives svar på spørgsmål.
Mandag d. 17. december kl. 19 i Spartas klubhus v. Østerbro Stadion
Til mødet vil der være deltagelse af:
Henrik Paulsen (Sparta) og Lise W. Pedersen (Team Copenhagen) samt en elev fra Falkonergården. Læs mere i denne folder.