4x100 meter holdet, som med 40,12 sek. ved sidste års EM-U23 satte dansk U23-rekord. Tre af de fire på fotoet er med på stafetholdet igen.
Dansk trup til NM-U23 tæller 15 navne
01. august 2018 · Jeppe Weinreich
Det danske hold til Nordic-Baltic U23 Championships i Gävle er netop udtaget.
Weekenden 11.-12. august er med EM i Berlin og NM-U20 i Hvidovre i forvejen tætpakket. Der findes dog endnu et internationalt mesterskab samme weekend, nemlig NM-U23, som siden 2008 også har inkluderet de tre baltiske lande. Det foregår på Gavlehov Stadion i Gävle 170 km nord for Stockholm. Et stadion, som næste sommer kommer til at danne ramme om EM-U23.
I alt 15 navne er onsdag blevet udtaget. Yderligere otte var kvalificerede, men har af diverse grunde - EM-deltagelse, skader eller USA-ophold - på forhånd meldt fra.
"Af flere grunde er det kommende U23 NM et vigtigt mesterskab for flere af vores atleter. For nogle af atleterne bliver dette NM det sidste mesterskab, inden de rykker op i seniorklassen. For andre kan det blive en optimal forberedelse frem mod næste års U23-EM på samme stadion. Fælles for alle er, at det kommende NM er en rigtig god mulighed for at få vigtig erfaring med det helt særlige pres, der er til et mesterskab," lyder det fra elitechef Bo Overgaard.
Det danske hold til
Nordic-Baltic U23 Championships – Gävle 11.-12. august
5/8: To afbud: Helene Holm Gottlieb & Isabell Paprotny
Arrangørernes hjemmeside
Mesterskabet har tidligere været afholdt i:
Fredrikstad (NOR) 2004 (3-0-0)
Aarhus (DEN) 2006 (2-0-1)
Tampere (FIN) 2008 (6-11-1)
Södertalje (SWE) 2010 (3-3-4)
Jessheim (NOR) 2012 (4-0-3)
Østerbro (DEN) 2014 (1-4-3)
Espoo (FIN) 2016 (3-3-5)
Danske medaljer (guld-sølv-bronze) i parentes.