(arkivfoto: Lone Dybdal)
Crosssæson med VM-perspektiv åbner i Korsør
22. august 2018 · Jeppe Weinreich
Nu foreligger det endelige program for årets Cross Nationals, hvor Skanderborg d. 24. november bliver et nyt bekendtskab som værtsby. Sidste runde er DM Cross, som afvikles tre uger før VM i Aarhus.
Lørdag den 27. oktober lyder startskuddet til den tredje sæson af Cross Nationals, som i 2016 afløste den tidligere vinterturnering. Med dansk værtskab for VM Cross (Aarhus 30/3) er det en helt særlig sæson, vi går ind i. I samme perspektiv afholdes der i weekenden 24.-25. november i Skanderborg EA Endurance Coaching Summit, og i den forbindelse afholdes 2. runde – der har status som EA Cross Permit – i netop Skanderborg den weekend.
Som omtalt her på siden tidligere på året, er DM Kort Cross ikke længere på mesterskabsprogrammet, hvor der i lighed med EM og VM Cross kun dystes på én distance. Det sker ved DM Cross i Roskilde, som den 9. marts er femte og sidste runde i Cross Nationals.
Cross Nationals 2018-19
27. oktober – Korsør
24. november – Skanderborg (EA Cross Permit)
12. januar – Aarhus (stafet)
26. januar – Fredericia
9. marts – Roskilde (DM)
(alle nævnte dage er en lørdag)
Mere information om de enkelte runder vil komme på www.crossnationals.dk.