Loading...

(foto: Michael Hyllested)

DAF’S ELITE- OG CENTRALE TALENTKONCEPT 2018+ (DAF’S ELITESATSNING)

Vigtig information til nye talenter

30. august 2018 · DAFs Elitestab

En invitation til den forestående træningssamling i Vejen (5-7. okt.) er på vej. Samlingen markerer opstarten af en ny sæson i forbundets elite- og talentarbejde.

Forberedelserne til sæson 2018/2019 startes op med, at eliten, landsholdsaktuelle samt atleter i den centrale talentudvikling mødes til en forlænget weekend i Vejen 5. – 7. oktober 2018.
Invitation til efterårssamlingen udsendes en af de kommende dage til indplacerede i elitekonceptet.

Aktive fra årgang 2001, der har klaret kravet til den centrale talentudvikling, vil modtage en invitation umiddelbart efter weekendens DMU, hvis de har deltaget i DAF’s decentrale talentudvikling i 2018. Ligeledes vil ældre aktive, der har klaret kravet, modtage en invitation. Skulle man mod forventning (altså hvis man har klaret et af de objektive krav) ikke have modtaget invitationen, skal man tage kontakt til Carsten Bomme (carsten@sparta.dk).

Herudover er det muligt at søge om optagelse og evt. opnå et ”wild card” til den centrale talentudvikling for årgang 1997-2001. Ansøgning skal sendes til Carsten Bomme (carsten@sparta.dk) hurtigst muligt efter weekendens DMU (senest fredag den 7. september).
I ansøgningen skal man kort gøre rede for ens sportslige niveau og vedlægge et udfyldt oplysningsskema som kan downloades her.

Mere information om DAF’s Elitesatsning kan findes her.

© Copyright Dansk Atletik Forbund