Indstil din kandidat DAF Awards - fristen forlænget til 23/9
06. september 2018 · Jeppe Weinreich
I forbindelse med Atletikkens Årsfest i Nyborg skal der den 27. oktober uddeles DAF Awards i otte kategorier. Fra i dag og frem til den 20/9 er der åbnet op for indstillinger
I fjor løb Abdi Hakin Ulad med prisen som Årets Atlet, da DAF Awards blev uddelt i forbindelse med Atletikkens Årsfest. Årets Forening kom fra Skanderborg, mens Aarhus 1900 fik prisen Årets Event for afholdelse af EMACS 2017 o.s.v. Igen i år skal der uddeles priser i otte forskellige kategorier - denne gang i Nyborg d. 27. oktober. Inden da skal der udvælges tre nominerede i hver kategori, og her kommer DU ind i billedet. Fra i dag er der nemlig åbnet op for indstilling af kandidater.
Så kender du f.eks. én i din forening (eller en anden klub), der som leder har gjort en så stor indsats, at det fortjener hæder, så lad os vide det. Eller har du deltaget i/oplevet et særligt godt arrangement, så er det måske en kandidat til Årets Event?
De otte kategorier (sidste års vinder i parentes)
Indstil din kandidat senest d. 20. september (forlænget til søndag 23/9
Du er velkommen til at indstille en kandidat i alle otte kategorier. Send en mail til daf@dansk-atletik.dk (skriv "DAF Award kandidat" i emnefeltet) med navn på den/de pågældende og evt. en kort begrundelse (max. 500 anslag). Vi skal have din mail senest d. 23. september kl. 24.
På baggrund af alle indstillinger udpeger DAFs forretningsudvalg sammen med administrationen tre nominerede i hver kategori. Den 27. september åbnes der for afstemning via Facebook, hvor alle atletikentusiaster frem til den 14/10 kan stemme på deres favoritter. Den endelige kåring finder sted ved Atletikkens Årsfest, hvor de 3x8 nominerede vil blive inviteret. En ny afstemning blandt deltagerne (som vil blive vægtet 50/50 med stemmerne fra Facebook) vil afgøre de endelige vindere af DAF Awards 2018.