Masterguld til Hvidovre IF og Odense Atletik
10. oktober 2018 · Henriette Leth Nielsen
Ballerup Atletik Klub var arrangør af årets masterfinale den 23.9.
Stævnet blev indledt med uddeling af præmier til de hold der havde vundet øst- og vest-turneringerne – se resultater nedenfor.
Finalen var for de fleste masters afslutningen på en begivenhedsrig sæson, hvor mange danske masters har deltaget både ved de nordiske mesterskaber (NMACS) i Borås og ved verdensmesterskaberne WMAC2018 i Madrid.
Sparta har for alvor taget masteratletik til sig, og det er med til at højne standarden og gjorde årets finale til en spændende og spektakulær affære.
F.eks. længdespringskonkurrencen med deltagelse af bl.a. Morten Jensen, Sparta og Rosa Pedersen fra Odense. Det er sjældent at masteratleter, der kan springe så langt, som Morten springer, men Rosa er i den absolutte internationale top i sin aldersgruppe den atlet, der scorer flest point af alle og dermed også stærkt medvirkende til, at Odense Atletik kunne vinde finalen for mix-hold.
Det endelige resultat blev:
KVINDER:
1. Hvidovre IF 9.052 point
2. Viborg/Hvide Sande 8.772 point
3. Aalborg AM 8.467 point
MIX:
1. Odense Atletik 10.396 point
2. Sparta 10.074 point
3. Hvidovre 9.848 point
KVINDER (vest)
1. Hvide sande
2. Ålborg
3. Odense
KVINDER (øst)
1. Hvidovre
2. Hellas
3. FIF Hillerød/Helsingør
MIX (vest)
1. Odense
2. Herning/Skive/Holstebro
3. Viborg/Hvide Sande
MIX (øst)
1. Sparta
2. Hvidovre
3. AIF/Amager AC