Skole OL

Få gange i mit liv har jeg været så heldig, at jeg har været til et møde, hvor jeg fik noget at vide, som fuldstændig ændrede mit syn på verden. Sidst det skete var til et møde i DIF’s udviklingsudvalg for et par år siden. Det jeg fik at vide danner nu grundlaget for tankegangen bag hele Skole OL og er desuden argumentet bag flere af de ændringer, som træder i kraft fra 2019. Blandt andet en ændret økonomisk støttemodel, der både honorerer lokale stævner og skolesamarbejde. Det skriver jeg om til sidst i denne klumme. Men først et lidt langt tilløb, startende med det, jeg fik ud af mit møde:

Det var en forsker, Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR,) der fortalte om resultaterne fra et studie om børns og unges valg af idræt. Jeg vidste det egentlig lidt i forvejen, men på mødet blev pointerne præsenteret i sammenhæng. Og det fik det hele til at passe sammen. Der var tre hovedpointer fra studiet:

Ingen vælger idræt efter en event
For det første skaber stævner og events ingen medlemmer. For de fleste elever er det blot et behageligt afbræk i hverdagen. For nogle stævnearrangører måske en mulighed for at vise sig frem i lokalmiljøet. Men målt på resultater i form af rekruttering til de sportsgrene, der er med i Skole OL,  giver det stort set intet. Det gør derimod forløb, hvor børnene lærer den pågældende idrætsgren så godt at kende, at de oplever fremgang. Det er ligegyldigt, om de er bedst, eller om de vinder. Blot de oplever, at de bliver bedre. Har man mødt og prøvet en idrætsgren en fem-seks gange, så mestrer man den så godt, at man bliver engageret i den. Og sandsynligheden for at vælge idrætsgrenen stiger drastisk.

Idræt skal være sjovt
Den anden pointe var, at det skal være sjovt. Som børn skal man ikke træne og konkurrere på samme måde som voksne. Sportsgrenene må gerne forenkles, så det passer til børn. Og meget gerne, så de kan se, at de en dag i fremtiden kan dyrke sporten ”rigtigt.” Det er den intuitive glæde ved en sport, som er vigtig. Ikke om udstyr, konkurrenceformer, regler og baner lever op til de voksnes måde at dyrke idræt. I øvrigt var en pointe fra studiet, at det også skal være sjovt for forældrene, at deres børn går til sport. De skal kunne overkomme at hente og bringe, køre til stævner etc.

Nogle at være sammen med
Til slut handlede det om fællesskabet. Der skal være nogle at dyrke idræt sammen med. For børn helst nogle på samme alder. For voksne – fuldstændig uanset om man er motionist eller OL-guldvinder – skal der være nogle at være sammen med til træning, rejser og konkurrencer. For efterhånden mange år siden mødte jeg tilfældigvis sprinteren Usain Bolt under et møde i Monaco. Han fortalte, at det vigtigste for ham var fællesskabet. At der skulle være et miljø, når han hver dag kom til træning. At han kunne se frem til sjov, leg og alvor sammen med gode venner. Og at der for ham var 345 dages træning og højst 20 dage med konkurrencer på et år. Hverdagen betød ganske enkelt mere for ham end OL-guld… Pointen er, at fællesskabet er lige vigtigt, uanset om man er barn eller voksen, motionist eller olympisk mester.

Nå. Og hvad så...?
Søren Østergaards input har ligget og fyldt i min bevidsthed i nogen tid. Og jeg er siden blevet bekræftet i resultaterne fra hans studie gennem andre undersøgelser og gennem samtaler med gode folk i Danmarks Idrætsforbund. Og nu, hvor jeg er kommet til Skole OL har jeg forsøgt at implementere flere af pointerne. Skole OL’s værdisæt – ”Fællesskab, Færdighed, Fairplay” er et godt eksempel. Noget andet er vores arbejde med at versionere sportsgrenene i Skole OL, så de virkelig møder børnene i øjenhøjde. Men det vigtigste sker i 2019. For der ændrer vi hele den økonomiske tilskudsmodel til de foreninger, der arrangerer de mange, mange fantastiske lokalstævner rundt omkring i landet.

Mere fortræning og skolesamarbejde
Langt hovedparten af de lokalstævner – eller events, som vi også kalder dem – er virkelig fantastiske stævner med høj kvalitet, stort engagement, højt energiniveau og gode oplevelser for elever og lærere. Nogle steder har de deltagende klasser trænet i den pågældende sportsgren inden stævnet. Men det er meget langt fra alle. Derfor kan vi desværre også se af vores evalueringer, at Skole OL ikke giver resultater i form af flere medlemmer til de lokale klubber. Og det vil vi ændre på. Både fordi det giver rigtig meget mening i sig selv, men også fordi vi i dialogen med de fonde – der støtter Skole OL – er nået frem til, at vi i fremtiden i højere grad skal levere resultater i form af flere medlemmer i foreningerne. Derfor bliver den økonomiske støttemodel ændret, så Skole OL i fremtiden ikke alene støtter klubberne i at arrangere en lokal event. Vi støtter nu også, at klubberne etablerer samarbejder med de lokale skoler. Og med baggrund i Søren Østergaards og CUR’s pointer er der virkelig god mening i denne ændring. Det er gennem samarbejde og fortræning, at eleverne opnår bedre færdigheder, får en bedre oplevelse ved stævnet – og ikke mindst øges sandsynligheden for at kunne rekruttere medlemmer til klubben.

Lang historie kort…
Skole OL går fra 1. januar 2019 ind i en ny tre-årsperiode i samarbejdet med de fonde og sponsorer, der virkeliggør projektet. Økonomien bliver lidt anderledes, og kravene ændres også, så Skole OL i langt højere grad skal bane vejen for, at flere børn vælger at dyrke idræt i en forening. Det skal vi naturligvis understøtte ved at belønne de indsatser, som giver mest værdi. Og vi skal understøtte dette arbejde gennem nye undervisningsmaterialer og mere erfaringsudveksling mellem de klubber, der er med i Skole OL.

Ja, i det hele taget arbejder vi for, at de sportsgrene, der er med i Skole OL, bliver belønnet for det gennem mere fokus på den specifikke sportsgren i idrætstimerne på skolerne. Det skal ske ved hjælp af undervisningsmaterialer og træningsforløb forud for stævnerne. Og i kraft af de fede lokale stævner vil foreningerne blive synliggjort i lokalområdet, både overfor kommunen, børne og deres forældre. Alt dette vil være med til at øge medlemstallet i foreningerne. Så derfor gør vi, som vi gør i Skole OL. Vi håber, at I vil være med på rejsen fra eventfabrik til rekrutteringsmaskine, så flere børn oplever glæden ved at dyrke idræt og glæden ved at gøre det sammen med andre i en forening.