Loading...

Sophie Søefeldt, Laura Valgreen og Anna Mark Helwigh - her ved NM 2017 i Middelfart - er med igen i Reykjavik den 10. november. (Lone Dybdal)

NM Cross - Reykjavik d. 10/11

23 navne udtaget til NM Cross

31. oktober 2018 · Jeppe Weinreich

Med en trup på 23 navne stiller dansk atletik ved NM Cross på Island med det største hold af alle nordiske lande. Med på holdet er bl.a. profiler som Anna Emilie Møller, Maja Alm og Ole Hesselbjerg.

Om nøjagtig 150 dage er der VM Cross i Aarhus som sæsonens altoverskyggende begivenhed. Et første vigtigt step på vejen dertil er NM Cross den 10. november, hvor Dansk Atletik stiller med 23 løbere. Den nyudnævnte ansvarlig for cross-satsningen frem mod VM, Lars Lindstrøm, kunne onsdag offentliggjorde den danske trup.

Flere profiler, som ikke deltog ved Cross Nationals i Korsør sidste lørdag, har fundet vej i truppen. Det gælder bl.a. Anna Emilie Møller, Maja Alm og Ole Hesselbjerg. Simone Glad - som måtte melde afbud til Korsør - har ligeledes meldt sig klar. Til gengæld har Lars Lindstrøm måttet se bort fra Abdi Hakin Ulad samt sidste års guldvinder hos juniorerne, Alberte Kjær Pedersen. Begge satser dog stærkt på at være med både ved EM og VM.

Aldersgrænse: 16 år
I Korsør gjorde to purunge talenter opmærksom på sig selv, men selvom de er gode nok, er de endnu ikke gamle nok, slår Lindstrøm fast. Således er der truffet en beslutning om ikke at udtage løbere under 16 år (født 2003 eller senere).

"Vi har fokus på den langsigtede udvikling, og her tror vi på, at mesterskabsdeltagelse i ung alder ikke er en forudsætning for videre udvikling, men at det handler om at skabe grundlaget hjemme i klubben. Vi er opmærksomme på de unge løbere, og er imponeret over deres niveau. De skal nok få mulighed for landsholdsdeltagelse i fremtiden," lyder det fra Lars Lindstrøm.

Fire debutanter
Yngste løber i truppen er 16-årige Kristine Mygind Sørensen (AGF), der dermed får sin debut i landsholdstrøjen. Som årgang 2002 er hun født det år, hvor truppens ældste, 35-årige Jesper Faurschou, løb sit første EM Cross!

Tre andre debutanter i NM Cross er Markus Kirk Kjeldsen (SAK77), Alexander Tengblad Nikolajsen (Viborg AM) og Magnus Nyman Hall (1900). 

Truppen flyver samlet fra København torsdag i næste uge - med undtagelse af Anna Emilie Møller, som ankommer direkte fra London.

Den danske trup ved NM Cross i Reykjavik d. 10. november 2018
Kvinder U20
Anna Mark Helwigh (00), Sparta
Kristine Mygind Sørensen (02), AGF
Laura Valgreen (00), Odense Atletik
Sophie Søefeldt (00), Sparta AM

Mænd U20
Alexander Seidler Nielsen (99), Sparta AM
Alexander Tengblad Nikolaisen (01), Viborg AM
Anton Østdal (01) Bagsværd AC
Magnus Nyman Hall (99), Aarhus 1900
Markus Kirk Kjeldsen (01), SAK 77
Oliver Bjørslev (00), Aalborg AM - afbud

Kvinder senior
Anna Emilie Møller (97), Blovstrød Løverne
Line K. Schulz (96), Aarhus 1900 - afbud
Maja Alm (88), AGF
Simone Glad (90), Sparta AM
Sara Schou Kristensen (97), Blovstrød Løverne

Mænd senior
Andreas Lommer (91), Odense Atletik
Jens Søndergaard Jensen (86), AGF
Jesper Faurschou (83), Herning LK
Jonas Gertsen (98) Odense Atletik
Mikkel Dahl-Jessen (94), AGF
Ole Hesselbjerg (90), Sparta AM
Peter Glans (93), Hechmann Mikkeller RC
Thijs Nijhuis (92) Viborg AM

Stab
Lars Lindstrøm, holdleder & træner
Kersti Jakobsen, træner
Kim Birk, træner
Laust Bengtsen, træner

Sverige, Norge og Finland stiller med hhv. 17, 16 og 15 løbere.

5/11: Det islandske hold offentliggjort - 20 deltagere, deriblandt Aníta Hinriksdóttir
7/11: To afbud på det danske hold: Oliver Bjørslev (syg) & Line K. Schulz (skadet)

© Copyright Dansk Atletik Forbund