Loading...

(© European Athletics)

Internationale mesterskaber

Dublin tildelt værtskabet for EM Cross 2020

07. november 2018 · Jeppe Weinreich

European Athletics uddelte for nylig værtskaberne for EM Cross 2020 samt EM-U20 til hhv. Dublin og Tallinn.

Den internationale mesterskabsturnus drejer i det uendelige med udsigt til de kommende to-tre år. Senest er to nye terminer blevet plottet ind i kalenderen. Det skete, da Europea Athletics i fredags tildelte Dublin og Tallinn værtsskaberne for hhv. EM Cross 2020 samt EM-U20 i 2021.

Dublin var senest vært for EM Cross i 2009. Som det var tilfældet dengang, afvikles det i udkanten af byen, denne gang i forstaden Blanchardstown.

Til næste sommer er svenske Borås vært for EM-U20. Nu ligger det fast, at Tallinn overtager depechen og bliver vært i 2021. Den estiske hovedstad var så sent som i 2015 vært for EM-U23. Ved den lejlighed vandt Stina Troest og Nicolai Hartling begge medalje på 400 meter hæk.

For nylig kunne IAAF også meddele, at World Relays i maj vil blive afviklet i Yokohama. Et mesterskab, som længe stod uden vært, efter at Bahamas havde trukket sig. Om det bliver med deltagelse af det kvindelige 4x100 meter landshold, er endnu ikke besluttet.

Kommende internationale mesterskaber (listen er ikke komplet)

2018
EM Cross - Tilburg NED 9. december

2019

Nordisk inde-landskamp - Bærum NOR 10. feb.
EM-inde - Glasgow SCO 1.-3. marts
VM Cross - Aarhus DEN 30. marts
World Relays - Yokohama JPN - 11.-12. maj
Europa Cup 10000m - London 6. juli
Universiade - Napoli ITA 8.-13. juli
EM-U23 - Gävle SWE 11.-14. juli
EM-U20 - Borås SWE 18.-21. juli
European Youth Olympic Festival - Baku AZE 20.-28. juli
European Team Championships 2nd League - Varazdin CRO 10.-11. aug.
VM - Doha QAT 28. sep. - 6. okt.
NM Cross - Heinola FIN 10. nov.
EM Cross - Lissabon POR 8. dec.

2020
VM-inde - Nanjing CHN 13.-15. marts
VM Halvmaraton - Gdynia POL marts
VM-U20 - Nairobi KEN 7.-12. juli
EM-U18 - Rieti ITA 16.-19. juli
OL - Tokyo JPN  31.juli- 9.aug.
EM - Paris FRA 26.-30. aug.
EM Cross - Dublin IRL 13. dec.

2021
EM-inde -Torún POL
EM-U20 - Tallinn EST
VM - Eugene (OR) USA

© Copyright Dansk Atletik Forbund