Loading...

Cross Nationals / DM Cross

DM-ændring påvirker E-Cup udtagelsen

30. november 2018 · Jeppe Weinreich

Den 9. marts afvikles der i Roskilde DM Cross. Mesterskabet er en sammenlægning af DM Kort og Lang Cross. I forhold til udtagelse til Europa Cup'en for klubhold følger her et par præciseringer.

Sammenlægningen af DM Kort Cross og Lang Cross træder i kraft i 2019, hvor der afvikles ét DM Cross. Det foregår i Roskilde d. 9. marts, og her skal det samtidig afgøres, hvem der skal have pladserne til Europa Cup'en for klubhold 2020 - for senior såvel som U20. Idet sidstnævnte klasse afvikles i særskilte konkurrencer: 14-15, 16-17 og 18-19 år, skal det her præciseres, at vinderne af E-Cup pladsen IKKE automatisk er de danske mestre i 18-19 års klassen, men vinderne på tværs af 16-17 og 18-19 år. De 14-15 årige (der løber en kortere distance) kan således ikke påvirke udtagelsen. 


DM Cross

Distancerne er ens for piger og drenge, samt mænd og kvinder:

14-15 år: 4 km

16-17 år: 6 km

18-19 år: 6 km

20-22 år: 8-10 km

Senior: 8-10 km
(Der kåres danske mestre i alle de nævnte klasser - holdmestre på samlet tid for de tre hurtigste)

 

E-cup-udtagelsen

Her afgøres det som i Cross National, hvilket vil sige efter placeringspoint og IKKE samlet tid. Altså: Det klubhold med færrest point for de tre bedste løbere i 6km-løbet (uanset årgang) udtages til E-cup for U20.

 

 

 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund