Loading...

Jens Søndergaard Jensen vinder 3000 meteren ved sidste års TRACKS, hvor Viborg for første gang var en del af turneringen. I 2019 bliver der igen TRACKS i byen, når Viborg AM den 13. august er vært for 12. runde. (Lone Dybdal)

Kalenderen

Næste års TRACKS-program er på plads

28. december 2018 · Jeppe Weinreich

2019 TRACKS byder på 15 stævner fra maj til september.

Rettidig omhu. Hvor 2018-programmet for baneturneringen TRACKS først faldt på plads i marts, kan arrangørerne allerede nu lægge årets program frem. Det begynder i Esbjerg den 7. maj og slutter med den 15. runde i Holbæk den 3. september. Selvom serien primært henvender sig til mellem- og langdistanceløbere, er der også blevet plads til flere stævner med tekniske discipliner på programmet.

Med terminerne plottet ind handler det nu om at få samlet nogle gode felter, fortæller arrangør Christian Jørn Hansen på TRACKS' hjemmeside.

"Der er en mening bag hvert et stævne og hver en distance, og vi vil over månederne fra januar til maj arbejde på at klargøre sammenhængen og oplyse om, hvornår der løbes hvad. Vi arbejder nu hos TRACKS ret fokuseret med ikke blot på lave stævner, men især at samle felter til de stævner. Og første trin er nu overstået, med faktisk at planlægge stævner der er efterspørgsel til. Stævnerne er en væsentlig og meget vigtig del, og vi ser det nu som fundamentet for at kunne arbejde mere intenst i 2019 på at samle felter."

TRACKS 20197. maj Esbjerg
13. maj Skive
16. maj Bagsværd
21. maj Aarhus
28. maj Amager
13. juni Østerbro
22. juni Aalborg
27. juni Frederiksberg
20. juli Østerbro
3. august Aarhus
8. august Østerbro
13. august Viborg
20. august Amager
30. august Odense
3. september Holbæk

Læs meget mere om 2019 TRACKS på seriens hjemmeside.


 

© Copyright Dansk Atletik Forbund