Loading...

Florida Gators' herrer vandt titlen ved SEC Indoor for første gang siden 2015.

USA

To danske rekorder på under ét døgn

24. februar 2019 · Jeppe Weinreich

Benjamin Lobo Vedel doblede lørdag i Arkansas op med endnu en dansk rekord, denne gang på favoritdistancen 400 meter: 46,11 sek.

Fredag forbedrede han i Fayetteville, Arkansas sin egen danske rekord på 200 meter indendørs til 20,97 sek. Mindre end 24 timer senere var Benjamin Lobo Vedel igen god for en af slagsen, da han på samme bane vandt sølv i 46,11 sek. på favoritdistancen 400 meter.


Den tidligere rekord på 46,14 sek. havde Vedel selv sat på samme bane i januar sidste år. Dengang rundede han de første 200 meter i 21,37 sek. Lørdag "splittede" han i 21,80, og det mere beherskede udlæg var efter planen.

 

"I sæsonens tidligere løb har jeg ligget i front, men taktikken i dag var at lægge mig lige bag den hurtigste (Quincy Hall, der vandt 45,69s, red.) og hænge på. Jeg følte mig rigtig godt løbende i dag, men forsøger at overhale i det sidste sving og får derfor en lidt for lang kurve," fortæller Vedel.

 

"200 meteren var en god indikator, men det er 400 meter, som betyder noget," slår den 21-årige aalborgenser fast.


Med dagens rekord placerer Vedel sig som næstbedste europæer denne sæson - kun overgået af norske Karsten Warholm (45,56s). EM i næste uge bliver dog uden Vedel, for hvem sæsonmålet er universitetsfinalen i Alabama om to uger.


"Det er selvfølgelig ærgerligt ikke at kunne være med til EM, men jeg ser i stedet frem til NCAA-finalen, hvor jeg håber og tror på en ny rekord, gerne en tid under de 46 sekunder."


Efter rekorden havde han en times pause inden 200 meter finalen. Under opvarmning mærkede han imidlertid et lille "pop" bag knæet. Ikke noget alvorligt, men cheftræneren valgte alligevel at spare ham for finalen, og idet Florida allerede havde sikret sig den samlede sejr, droppede holdet også 4x400 meter.

 

I fjor løb han kun stafet ved NCAA-finalen, men med dagens rekord - der placerer ham som nr. 11 i USA - er han nu sikret en start på den individuelle 400 meter.

PR til Hari
Kristoffer Haris nye hjemmebane er netop i Fayetteville, og hans personlige rekord på 200 meteren fredag blev grundet Vedels rekordløb overset. Med 21,33 sek. går han op på en del 4. plads på alle tiders rangliste.


USA

Kristian U. Hansen og Helene H. Gottlieb vandt begge medalje på 800 meter i deres respektive conference.

Bronze til Kristian Uldbjerg
Vedel var ikke eneste Aalborg-atlet, som gjorde sig bemærket i det amerikanske. Kristian U. Hansen vandt således bronze i Mountain West Conference på 800 meter med 1:49,56 min. En tid, der bringer ham op som nr. 3 på alle tiders liste kun overgået af Kipketer og Bube. Mesterskabet blev afviklet på Uldbjergs hjemmebane i Albuquerque, som er beliggende i 1600 meters højde.

 

To medaljer til Gottlieb
I Alabama havde Holte-løberen Helene H. Gottlieb en god weekend for sit hold Temple med sølv i mileløbet og bronze på 800 meter. Det sidste i så god en tid som 2:08,39 min. - inde-PR og dansk årsbedste samt en placering som nr. 7 på alle tiders rangliste.


USA-resultater
SEC Indoor Ch. - Fayetteville, Arkansas 23.-24. februar 2019
400 meter finale
1. Quincy Hall, South Carolina 45,69 sek.
2. Benjamin Lobo Vedel, DK-Florida Gators 46,11 sek. DANSK REKORD
3. Bryce Deadmon, Texas A&M 46,55 sek.
200 meter indl.
8. Benjamin Lobo Vedel, DK-Florida 20,97 sek. q DANSK REKORD
17. Kristoffer Hari, DK-Arkansas 21,33 sek. PR
60 meter indl.
14. Kristoffer Hari, DK-Arkansas 6,79 sek. =SB
Resultater


Mountain West Conference Ch. - Albuquerque, New Mexico
800 meter
1. Michael Rhoads, Air Force 1:47,82 min.
3. Kristian U. Hansen, DK-New Mexico 1:49,56 min. PR

American Athletic Conference - Birmingham, Alabama
800 meter
1. Susan Aneno, Connecticut 2:06,54 min.
2. Helene H. Gottlieb, DK-Temple 2:08,39 min. PR & Dansk Årsbedste
(indl. 2:09,33)
Mile
3. Helene H. Gottlieb, DK-Temple 4:51,48 min. PR
(indl. 4:57,61)
Resultatliste


Summit League Indoor - Brookings, South Dakota

Kuglestød
1. Payton Otterdahl, North Dakota 21.81 meter
3. Kristoffer Thomsen, DK-North Dakota 18.27 meter
Resultatliste


Big Ten Indoor - Ann Arbor, Minnesota
600 meter indl. - samlet
19. Mia Helene Mørck, DK-Nebraska 1:33,94 min.
Resultatliste


Mountain Pacific Ch. - Seattle, Washington
3000 meter - samlet
38. Josephine Brysting, DK-San Francisco 9:51,73 min. PR
Resultater

 
Big East Ch. - Geneva, Ohio
Mile
5. Josephine Thestrup, DK-Indiana 4:51,55 min.
Resultater

 

BU Last Chance - Boston, Massachusetts
800 meter
Heat 2
2. Nicolai Hartling, DK-West Texas 1:52,20 min. SB (samlet nr. 12/71)
Resultater


© Copyright Dansk Atletik Forbund