Loading...

Parasport Danmark / RaceRunning

Gi' en hjælpende hånd ved RaceRunning Cup 2019

25. februar 2019 · Parasport Frederiksberg

Hvert år i juli måned afholder Parasport Frederiksberg den internationale Camp og Cup i RaceRunning på Frederiksberg Stadion, hvor der deltager 10-15 lande. Selve Campen varer en uge i perioden 7.-14. juli, med træning, fysisk aktivitet og socialt samvær. Kom og hjælp med som atletikdommer!

Til DAF´s atletikdommere Øst for StorebæltParasport Frederiksberg tillader sig at rette henvendelse til dig, da der endnu engang afholdes international RaceRunning Cup på Frederiksberg Stadion fra den 11. til 13. juli 2019.

Hvad er RaceRunning?
RaceRunning er en innovativ atletik-disciplin for handicappede med hæmmet balance.

En RaceRunner er en specialbygget 3-hjulet ”løbecykel” uden pedaler, hvorpå balancen ikke er et problem. Derfor er RaceRunning en oplagt sportsmulighed for blandt andre spastikere, gigtramte og amputerede.

RaceRunning giver handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, manuel kørestol eller gangrollator, mulighed for at løbe ved egen kraft og giver selv de sværest handicappede en følelse af at bevæge sig frit og løbe.

- Se video af RaceRunning


Om RaceRunners Camp & Cup
Hvert år i juli måned afholder Parasport Frederiksberg den internationale Camp og Cup i RaceRunning på Frederiksberg Stadion, hvor der deltager 10-15 lande.
Selve Campen varer en uge i perioden 7.-14. juli, med træning, fysisk aktivitet og socialt samvær. Den afholdes på Frederiksberg Stadion og Tre Falke Skolen, som ligger lige ved siden af stadion.

Campen afsluttes med et 3-dages stævne fra den 11.-13. juli og som noget nyt vil stævnedagene være delt op i en formiddags- og eftermiddagssession på grund af det øgede antal atleter som deltager i år. Formiddagssessionen vil ca. vare 3 timer og eftermiddagssessionen vil ca. vare 2½ timer. Mellem hver session er der til dommerne indlagt frokostpause, tid til afslapning og forberedelse til eftermiddagssessionen. Vi håber naturligvis at I har mod på at hjælpe til under både formiddags- og eftermiddagssessionen på de dage I tilmelder jer, da det er rart at have de samme mennesker på igen efter frokostpausen så vi sammen kan se konkurrencedagen til ende som vi lover bliver spændende. I år vil vi også dagligt evaluere efter hver stævnedags afslutning.

Se stemningen fra stævnet på denne video.
 
Da det endelige stævneprogram først bliver lavet sidst i juni er det endnu svært at sige præcis hvornår stævnedagene starter og slutter men det følgende skema er en god vejledning:

Skema

Vi har brug for dig…
Vi er dog udfordret på dommersiden, hvor vi mangler en starter, 8 linjedommere samt 2 callroom dommere.
Da vi stort set følger IAAF´s regelsæt, vil der ikke være den store forskel på dommergerningen, end det I er vandt til fra DAF-stævnerne.

Vi tilbyder…
Udover at få en god stævneoplevelse, vil der være en rød Camp-trøje samt frokost og aftensmad den 11., 12. og 13. juli, samt der også er mulighed for at komme med til afslutningsfesten den 13. juli.

Information
For at klæde dig så godt på som muligt  til dette arrangement, vil der onsdag den 26. juni 2019 kl. 18.00 – 20.30 blive afholdt et informationsmøde, i Fælleshuset, Frederiksberg Idrætspark, Christian Paulsens Vej 15, 2000 Frederiksberg

Hvis du har lyst til at hjælpe os med dette arrangement, så send en mail til msi@parasport.dk med følgende oplysninger – senest den 1. juni 2019.

    -Navn
    -Hvilke dage du ønsker at hjælpe, herunder om du ønsker formiddagssessionen og/eller eftermiddagssessionen
    -Hvilken dommerfunktion du ønsker at varetage
    -Tøjstørrelse
    -Mobil nr.
    -E-mail
    -Registrerings nr. på din bil, (så vi kan sørge for parkeringslicens til dig)
    -Om du ønsker at deltage i afslutningsfesten den 13. juli
    -Andre relevante oplysninger

© Copyright Dansk Atletik Forbund