Loading...

NCAA Championships

Vedel videre til finale med 3. hurtigste tid

09. marts 2019 · Jeppe Weinreich

Benjamin Lobo Vedel løb sig fredag nat overraskende sikkert videre til 400-meter-finalen med 46,39 sekunder.

På forhånd havde han regnet med, at der mindst skulle en dansk rekord (46,11s) til. 46,39 sek. i den indledende runde ved NCAA mesterskaberne i Alabama viste sig imidlertid at være tilstrækkeligt for Benjamin Lobo Vedel, der dermed er klar til at løbe finale på 400 meter lørdag kl. 24 dansk tid.

Florida Gators danske sprinthåb lagde sig i nattens løb ind på en 2. plads efter 200 meter, som blev rundet i relativt beherskede 21,89 sek., og holdt sin position til målstregen, som Tyrell Richard som den første krydsede i 45,65 sek. Udover Tyrell var det samlet kun vinderen af heat 1, Kahmari Montgomery, som med 45,32 sek. var hurtigere end Vedel.

Der løbes i to finaleheat, hvor Vedel har fået bane 5 i det første heat, som fyres af præcis kl. 24 dansk tid.

400m indl.

NCAA Championships - Birmingham, Alabama 8.-9. marts 2019
400 meter indl.
Heat 4
1. Tyrell Richard, South Carolina 45,65 sek.
2. Benjamin Lobo Vedel, Florida Gators 46,39 sek.
(videre til finale med 3. hurtigste tid)
Resultater

© Copyright Dansk Atletik Forbund