Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2019 > 03-11 European Throwing Cup
Casper Jørgensen ved NM-U20 i Hvidovre i sommer. (DECA Text&Bild)
Casper Jørgensen tæt på PR i sæsonåbningen
11. marts 2019 · Jeppe Weinreich
Det 19-årige kastetalent var bare syv cm fra sin personlige rekord, da han i weeekenden blev nr. 9 ved European Throwing Cup i Slovakiet.
Selvom Casper Jørgensen først efter årsskiftet er rykket op i U23-klassen, hvor der kastes med senior-diskos, har den 19-årige Sparta-atlet allerede godt styr på redskabet. Ved weekendens European Throwing Cup i Šamorín fik han således den 2 kg tunge skive ud på 54.51 meter - bare syv cm fra den personlige rekord. Det rakte til en 2. plads i B-gruppen (U23) og en samlet 9. plads. Resultatet sættes i relief af, at især diskoskasterne havde svære betingelser med både medvind og regn.
Hans Barrett - der efter et kort ophold i Sparta nu kaster for Esbjerg AM - er ligeledes rykket op i U23-klassen. Skiftet fra 6- til 7-kg hammeren har selvsagt betydet markant kortere kast, men med 58.24 meter kastede han næsten op sit bedste (59.59m).
Tre danske diskoskastere deltog i seniorklassen. Hos kvinderne vandt Kathrine Bebe det indbyrdes opgør mod Lisa Brix med bare 14 cm.
Landstræner i kast, Carsten Bomme, var holdleder på turen, og han betegner indsatsen som "fornuftig, uden at være prangende".
European Throwing Cup - Šamorín, Slovakiet d. 9.-10. marts 2019
Diskoskast
Kvinder
B-gruppe
1. Phoebe Dawson GBR 53.51 meter
3. Kathrine Bebe DEN 51.91
4. Lisa Brix DEN 51.77
Mænd
B-gruppe
1. Viktar Trus BLR 57.06 meter
9. Emil Mikkelsen DEN 51.34
Mænd U23
B-gruppe
1. Jakub Forejt CZE 54.72 meter
2. Casper Jørgensen DEN 54.51
(X- 51.56 - 54.03 - X - 54.51 - 53.17)
samlet nr. 9
Hammerkast
Mænd U23
B-gruppe
1. Myhaylo Kokhan UKR 76.68 meter
14. Hans Barrett DEN 58.24
Resultater