Loading...

(arkivfoto: Lone Dybdal)

Trænertræf d. 12.-13. april

Flere kvindelige elitetrænere i dansk atletik!

11. marts 2019 · Bo Overgaard, elitechef

Det svenske atletikforbund har oprettet et netværk med det formål at få flere kvinder til at blive elitetrænere. I samarbejde med Dansk Atletik tilbydes fire personer nu deltagelse på næste træf, som afholdes i Halmstad i april.

I dansk atletik har vi dygtige elitetrænere, men i forhold til antallet af elitetrænere er der en klar ubalance i forhold til kønsfordeling. Dette er også tilfældet i mange andre lande. Det svenske forbund har etableret et netværk, der har til formål at afdække, hvad der afholder dygtige kvindelige ungdoms- og juniortrænere i at tage skridtet og også kaste sig ud i at være elitetræner i atletik. Netværket skal medvirke til at sørge for, at forbundet støtter disse kvindelige trænere i denne proces, således at der på sigt bliver langt flere kvindelige elitetrænere.

Dansk Atletik har i samarbejde med det svenske forbund skabt mulighed for dansk deltagelse i dette netværk og ikke mindst den første opstart med et træf, som afvikles i Halmstad (SWE) den 12. og 13. april 2019. Dansk Atletik kan således tilbyde deltagelse i dette netværk for op til fire danskere. Forbundet dækker såvel deltagelse som transport til og fra Växjö for disse fire deltagere.

Såvel SFIF som DAF er af den overbevisning, at flere elitetrænere vil give flere udøvere på højeste niveau, og der mangler i den grad kvindelige elitetrænere til at styrke det samlede træner setup.

I kan læse og høre mere om tiltaget på Svenske Friidrottsforbundet.

DAF´s kontaktperson på dette tiltag er:
Lars Nielsen
/ Larsnielsen@mymacmail.com                                                                 

 

I er hjertelig velkomne til at kontakte Lars med spørgsmål og tilkendegivelse af interesse i at deltage i Växjö. Om vi kommer i den situation, at flere end fire tilkendegiver interesse, ja så bliver vi desværre nødt til at vælge blandt disse, da vi kun har de fire pladser.

 

Deadline for tilkendegivelse af interesse er fredag den 22. marts 2019 – via en mail til Lars Nielsen.

 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund