Loading...

Stævneadministration

Dansk Atletik og Roster Athletics tilbyder stævneplatform til alle danske atletikklubber

11. marts 2019 · Dansk Atletik

Dansk Atletik og Roster Athletics tilbyder ny ‘administrationsplatform til stævner’

Danske atletikstævner anvender i dag en bred vifte af administrationssystemer til afvikling. Mest udbredt er ’Mars’, men også andre specialiserede systemer samt generelle værktøjer som regneark o.lign. anvendes i dag.

Det er Dansk Atletiks politik, at stævneafvikling ikke skal bindes til et administrationssystem, men derimod give alle arrangører muligheden for at vælge det redskab, som passer dem bedst.

Derfor udvider Dansk Atletik nu samarbejdet med den mobilt baserede atletikplatform, Roster Athletics. Samarbejdet indebærer, at alle danske atletikklubber har gratis adgang til platformen i hele 2019. 

Aftalen træder i kraft med omgående virkning. Så hvis din klub vil i gang med at bruge platformen til at få styr på startlister og resultater så kontakt Roster Athletics teamet på nedenstående emailadresse.

Se mere på https://www.rosterathletics.com/


Kontakt Roster Athletics på support.dk@rosterathletics.com
     
Du kan også deltage i en web-baseret præsentation af platformen. Alt du skal gøre, er at logge på et af nedenstående link på det tidspunkt, som passer dig og din klub - I kan deltage flere fra klubben samtidig.

Tirsdag den 2.april kl. 20:00-20:45 - https://zoom.us/j/108328932

Mandag den 8.april kl 20:00-20:45 - https://zoom.us/j/628906228

Onsdag den 10.april kl 20:00-20:45 - https://zoom.us/j/455754331


Web præsentationen af Roster Athletics på de tre ovenstående tidspunker foregår på dansk.

© Copyright Dansk Atletik Forbund