Loading...

Abdi ved EM i Berlin sidste sommer, hvor han måtte udgå med en skade. Næste landevejsløb for Abdi bliver netop i Berlin, hvor der er halvmaraton d. 7. april. (DECA Text&Bild)

Lisbon Half Marathon

Abdi løber 1:03,01 i Lissabon

17. marts 2019 · Jeppe Weinreich

Modvind kostede tid for Abdi Hakin Ulad, der søndag løb sig ind på en 25. plads ved det stærkt besatte halvmaraton løb i Lissabon.

Ved sidste weekends DM Cross viste Abdi så god form, at håbet var en personlig rekord ved søndagens Lisbon Half Marathon. Det blev det dog ikke til - i sidste ende var han med sluttiden 1:03,01 time 46 sekunder fra målet. Det rakte til en 25. plads i det stærkt besatte løb, hvor Mosinet Geremew og Berehanu Tsegu sørgede for etiopisk dobbeltsejr med hhv. 59:37 og 59:42 minutter. I alt pressede seks løbere sig under den magiske time.

Abdi havde på den første tredjedel af løbet kurs mod en dansk rekord. Han fulgtes med briten Callum Hawkins (VM-4'er på maraton i 2017) og skiftedes til at tage føringer.

"De første 6-7 km gik helt efter planen. Det føltes let at løbe 2:52-2.53 min. pr. kilometer, men så vender vi og kan ikke holde tempoet i modvinden. Ja, der er ikke så meget andet at sige til det. Det var en god træning, så nu handler det om VM Cross," lyder det fra Abdi, der efter VM gør et nyt forsøg på halvmaraton - i Berlin d. 7. april.

Lisbon Half Marathon - 17. marts 2019
Mænd
1. Mosinet Geremew ETH 59:37 min.
2. Berehanu Tsegu ETH 59:42
3. Isaac Kipsang Temoi KEN 59:44
23. Callum Hawkins GBR 62.52
25. Abdi Hakin Ulad DK-Hvidovre AM 63:01
Resultater

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund