Loading...

Maria Sløk Hansen - regerende verdensmester (35+) inden- såvel som udendørs. (foto: Martin Roald-Arbøl)

VM-inde Masters - Toruń (POL) 24.-30. marts

Tre VM-guld efter bare én dag

25. marts 2019 · Jeppe Weinreich

De danske masters åbnede VM i Polen på forrygende vis.

Tre guldmedaljer, og der resterer stadig seks konkurrencedage. Den danske indsats ved VM-inde for masters i polske Torun kom søndag forrygende fra start. I højdespring sikrede Henry Andersen sig titlen i højdespring (+85) i suveræn stil, da han klarede 1.17 meter i tredje forsøg - 15 cm foran nærmeste konkurrent.

Omtrent samtidig med afgørelsen kunne Lars Juel Jensen løbe over målstregen som vinder af 3000 meter (65+) i 10:50,78 min. Hollænderen Stolwijk førte finalen de første to km, men på det sidste stykke kun Lars Juel Jensen gå forbi og vinde med en margin på 0,85s.

Maria Sløk Hansen vandt i september VM-guld i kuglestød, og nu sidder hun også på titlen indendørs. Her kom guldet i hus med et stød på 15.43 meter - over en halv meter længere end hendes tjekkiske rival Kárniková.

 

Resultater - dag 1
GULD - Henry Andersen (m85) højdespring 1.17m
GULD - Lars J. Jensen (m65) 3000m 10.50,78 min
GULD - Maria Sløk (k35) kuglestød 15.43m
Jesper Pedersen (m40) nr. 5 i 3000m 9.04,32 min
Kirsten Eskildsen (k55) nr 8 i højde 1.32m
Trine B Andersen (k50) nr. 9 i 3000m 11.38,47 min.
Allan K Nielsen (m50) nr 8 i spyd 45.11m
Knud Høyer (m70) nr 9 i vægtkast 13.69m
Følg de kommende dages resultater HER



© Copyright Dansk Atletik Forbund