Loading...

På billedet ses Mads Lund tv og Nikolaj Grønbech th.

Øst/Vest Mangekamp

Ny dansk juniorrekord af Mads Lund

13. maj 2019 · Katja Salivaara

Mads Lund stod for weekendens flotteste resultat da mangekæmperne trodsede forårskulde og vind på Viby Stadion.

Mangekæmperne fra øst og vest var samlet til Viby Stadion i anden weekend af maj måned for at afgøre deres respektive regionsmesterskaber. Trods forholdsvis svære vejrforhold i form af lav temperatur og skiftende og til tider meget stærk vind var der flere, som udmærkede sig med gode resultater. Mads Lund fra Sparta stod for weekendens flotteste resultat med 7538 pt, som betød forbedring til tidligere dansk juniorrekord med over 300 pt og var samtidigt over 400 point over kvalifikationskravet til Junior EM, som bliver afholdt i svenske Borås 16.-22. juli. 

Landstræneren Michael Jørgensen, som sammen med Kjeld Muff også er Mads’ personlig træner, var imponeret over den unge atlets præstation. ”En fantastisk flot og stabil serie! Efter nogle svære år præget af skader, ser det ud som om Mads er på den rette spor igen.” 

En anden atlet, som gik hjem med en stor PR-forbedring og nyklaret krav til et internationalt mesterskab fra Nikolaj Grønbech, ligeledes fra Sparta, som nu kan se frem til European Youth Olympic Festival i Baku, Aserbajdsjan. 

Udover Mads og Nikolaj kom 8 andre atleter over kravet til NM Mangekamp i Uppsala (Sverige) 8.-9. juni på et velbesøgt stævne med i alt 75 deltagere.

© Copyright Dansk Atletik Forbund