Loading...

Fra Royal Run sidebegivenheden hvor Mathilde Kramer deltog i en mindre 8x100m med fire drenge og fire piger. (Foto: Fra en af fædrene til børnene, Bjarke Kobberøs, Facebookopslag.)

ROYAL RUN

Mathilde Kramer inspirerede ungdommen til at atletik er mere end resultater til Royal Run

14. juni 2019 · Christian Jørn

Under mandagens Royal Run var der et mindre sideevent, som i sit setup ikke var det store, men hvis historie mange kan lære noget af og som måske betyder mindst lige så meget som at de helt store danske rekorder slås, nemlig betydning af at vi skal huske hinanden.

Der er i dansk atletik for tiden rigtig mange store profilerede historier og nye danske rekorder og andre meget imponerende resultater. Det skal ses og anerkendes, som det retteligt bør, for det er virkelig utvivlsomt imponerende hvad der resultatmæssigt sker i dansk atletik for tiden. Det er dog ikke alt der foregår.

 

RESULTATER OG TAL ER IKKE ALT

Midt imellem alt dette skal vi ikke glemme alle de små historier rundt omkring i det danske atletiklandskab. Smukt er det at se f.eks. folkefesten Royal Run blive kombineret med et eliteløb som DM 10 km er, og på den måde forene den mere folkelige del af løb med elitedelen af sporten. Løb kan nemlig meget. Løb er også meget. Meget forskelligt. Det er for mange på eliteplan en sport der i høj grad er individuel, og hvor fællesskaber dog alligevel i høj grad styrker de enkelte præstationer på en måde der ikke kunne være sket alene. Det er der flere beviser på.

Vi skal derfor huske hinanden, både i vores egne fællesskaber, men også på tværs af aldre. Det har vi lige i disse dage to rigtig gode eksempler på. Et der allerede er hændt, og ét der sker på tirsdag. To eksempler der garanteret er få blandt rigtig mange lignende. At fremhæve disse to eksempler kan forhåbentlig inspirere andre til at gøre noget lignende, og udover det er det bare historier der fortjener at blive fortalt og at blive set.

 

MATHILDE KRAMER INSPIRERER UNGDOMMEN TIL ROYAL RUN 8X100M STAFET

Under mandagens Royal Run var der et mindre sideevent, som i sit setup ikke var det store, men hvis historie mange kan lære noget af og som måske betyder mindst lige så meget som at de helt store danske rekorder slås, selvom de to ting er svære at sammenligne.

En af de helt store sprintstjerner for tiden i dansk atletik, Mathilde Kramer, fik i samarbejde med sin klub, Frederiksberg IF, inspireret en mindre flok unge udøvere i en 8x100m stafet under Royal Run. Dette foregik på Frederiksberg Allé hvor sprinteren, Mathilde Kramer, alene skulle konkurrere på en 800m strækning mod otte ungdommer der hver løb 100m.

Holdet bestående af børn omkring de 8-9 år endte med at vinde konkurrencen.

 

Mathilde RR 8X100m 2

Foto: Fra Bjarke Kobberøs Facebookopslag her.

 

En af fædrene, Bjarke Kobberø, til en af deltagende børn, fortæller her om oplevelsen.

 

 

Mathilde beretter følgende om sin konkurrence med ungdommerne, for hvem det var stort at have muligheden for at konkurrere mod en af danmarks pt. absolut største navne pga. sin kæmpe succes med 4x100m holdet og andre flotte præstationer:

“Det var sjovt. De var lidt generte i starten, men løsnede hurtigt op, især efter deres sejr. De var mega seje og det var fedt at mærke deres glæde ved sporten.”

I børneatletikken er der meget fokus på rundt i hele atletikdanmark at resultater ikke bliver det altoverskyggende formål. Atletikken kan meget andet end bare at være resultater. Som en af fædrene, og en tidligere meget atletikaktiv udøver, til en af de deltagende børn, Bjarke Kobberø, beskriver det i et Facebook opslag om begivenheden:

“Det betyder alt i alt rigtig meget for os alle at der også bliver afholdt events som disse, hvor det ikke bare er resultaterne der tæller for børnene, men nærmere det at være med og have det sjovt i stærke fællesskaber der er drivkraften.”

Det er Mathilde Kramer enig i.

“Jeg synes det var fedt at det var et arrangement hvor det ikke handlede om at toppræstere med topresultater, men netop at formidle budskabet om at “du kan mere end du tror”. Hvad end du er ung, gammel, syg eller handicappet. Det var en stor ære at være en del af!”, lyder det fra sprinteren.

Bjarke Kobberø sætter pris på, at en som Mathilde Kramer prioriterer at kunne være med til sådanne noget her.

Så sejt og inspirerende for dem (og os andre) at Mathilde midt i sprint-sæsonen stillede op og løb og hyggede med børnene. (red.) Har lige fået set transmissionen fra TV2 og det er ‘bare’ en tyk streg under hvorfor atletik har betydet så meget for mig siden jeg startede som en lille tyk 8 årig dreng. Fællesskabet og de unikke oplevelser man altid kan tænke tilbage på med stor glæde. Tusind tak til Royal Run, TV2 og FIF atletik for at give børnene denne mulighed og oplevelse sammen.”, beretter Bjarke Kobberø i Facebookopslaget.

 

DER BYGGES BRO MELLEM ELITE OG BØRNENE

Mathilde Kramer kan godt se værdien i at give muligheder for børnene for at agere med hvem der for mange er et af deres idoler.

"Nu dyrkede jeg ikke selv atletik den gang, da jeg var hestepige som barn. Jeg ved det ville have betydet alverden for mig hvis mit dengang store idol, Tina Lund, kiggede forbi.”, bekræfter Mathilde Kramer.

Mathilde Kramer fik nu også muligheden for at prøve at være en del af et motionsløb som ikke er naturligt at deltage i for de fleste sprintere.

Det var sjovt at være ude til et motionsløb, det er jo ikke så tit jeg får muligheden for det. Jeg synes setup’et var vildt fedt med masser af forskellige små gode indslag. Der var god stemning og ungerne var mega søde og seje.”

 

SKOLE OL BYGGER BRO MELLEM ELITEN OG UNGDOMMEN UDOVER ATLETIKKENS FASTE RAMMER

En anden begivenhed der inspirerer, er den kommende tirsdags Skole OL.

Den kommende tirsdag den 18. juni har vi to meget store skelsættende begivenheder. Der er Copenhagen Athletic Games på sjællandssiden af Storebælt, som er for den absolutte topelite herhjemme i Danmark, og så har vi på vestsiden af Storebælt i Aarhus et Skole OL hvor den længe ventede finale afholdes.

Denne dag viser meget godt hvor alsidig atletikken er. Til netop Skole OL inviteres folkeskoleklasser til at dyste i flere mere eller mindre modificerede olympiske discipliner. Her rammer vi altså en endnu større bredde af befolkningen end det gøres i atletikklubberne. Vi får vist vores sport frem til et meget bredt publikum, der måske bliver inspireret til selv at røre sig, uden nødvendigvis at have fokus på resultaterne.

Dette er der også mange af atletikkens hovednavne herhjemme i Danmark, der aktivt støtter op om ved at komme og skrive autografer og støtte børnene til selve finalen.

Se bare her, hvor autografkort er gjort klar til nogle af dansk atletiks profiler der kommer og støtter op om den alsidighed sporten viser. Det er inspirerende at der bygges bro mellem eliten og så den unge bredde.

 

 

HAR DU LIGNENDE HISTORIER SÅ SKRIV TIL OS

Dette er blot to af garanteret mange flere eksempler på hvor alsidig atletikken er, og hvor meget andet der er end kun resultater og tal.

Har du kendskab til lignende meget inspirerende historier så skriv til os til Christian Jørn på christian@dansk-atletik.dk så vil vi forsøge at dele flere lignende historier.

© Copyright Dansk Atletik Forbund