COPENHAGEN ATHLETICS GAMES

COPENHAGEN ATHLETICS GAMES, i folkemunde kaldet CAG, står for døren. 2019 udgaven afholdes tirsdag den 18. juni på Østerbro Stadion, med de første i aktion fra kl. 17.30.

Stævnets startlister og tidsprogram kan ses her, og livestreaming vil være tilgængeligt af dansk Atletik TV her.

Copenhagen Athletics Games er det ubetinget mest profilerede elitestævne i dansk atletik, målt på atleternes samlede kvalitet, udover det danske Senior DM hvor de fleste større danske profiler også deltager. Her er felterne bare kun bestående af danskere. Til CAG har vi mere end 80 atleter udefra. Og det er ikke hvem som helst de 80 atleter er. F.eks. flyver nogle af atleterne direkte ind til den danske hovedstad fra søndagens Diamond League stævne i Marokko.

HISTORIEN BAG CAG

Men hvorfor afholdes CAG? Hvad er formålet bag det, og hvad var tanken bag det ved etableringen af stævnet tilbage i 2006. Hvilket landskab befinder CAG sig i? Hvad ligger der af arbejde bag at skabe nogle elitefelter, der er attraktive og gunstige for vores bedste danske atleter? Hvorfor er det især i disse år fremover enormt vigtigt at bevare CAG for de bedste danske atleter? Er CAG blevet mere populært for tilskuere over årene?

Blandt andet disse spørgsmål har vi spurgt stævneleder, Henrik Paulsen, fra arrangørklubben, Sparta AM, om. Historien om CAG er nemlig en historie der fortsat udvikler sig, og kommer til at udvikle sig i retning af et stævne, der får større og større betydning for de bedste danskere udøvere. CAG kan gå hen og blive kronjuvelen af stævner i dansk atletik, hvis ikke allerede CAG er blevet dette.

SKABT AF DANSKERE FOR DANSKERE

Henrik Paulsen fra Sparta AM har været i Sparta AM i nu 15 år, og to år efter hans tiltræden i klubben var han med til at etablere CAG. Henrik Paulsen fortæller, at formålet var at skabe noget for de bedste danskere hvor man på dansk jord kunne måle sig med udøvere på et internationalt niveau. Samtidig var det, og er stadig, ideen at CAG skulle det give de danske udøvere mulighed for netop at få indsigt i hvor de er relativt til nogle fra den internationale elite. Er man bedst i Danmark er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at man er relevant på et internationalt niveau.

Henrik Paulsen beretter, at de typisk har set hvilke danskere vi har på minimum et nogenlunde internationalt konkurrencedygtigt niveau, og så har de valgt disciplinerne efter det og forsøgt at designe felterne omkring disse danskere. Det er måske også det der gør stævnet så attraktivt for de bedste danskere.

F.eks. løbes der 3000m Forhindring for herrer, hvor der er gjort en god indsats for at bygge et godt felt op omkring danskeren, Jakob Dybdal Abrahamsen, der gør det rigtig godt for tiden. Dybdal er med i bruttotruppen frem mod VM i 2019, og her kræver det i år en kvalifikationstid på 8.29 minutter på forhindringsdisciplinen. 

FELTERNE SKABES MED HÅRDT ARBEJDE

Ét er at facilitere et atletikstævne. Det kræver en bane, et kaste- og springanlæg, noget tidstagning, nogle opmålere og noget mandskab - groft sagt. Dette er bestemt ikke den eneste forudsætning for at man kan lave felter med høj kvalitet af udøvere. Vil man have den kvalitet som Henrik Paulsen og CAG går efter, så kræver det rigtig stor og vedvarende indsats, over lang tid. Det hører til historien om CAG, at man netop fra arrangørens side går meget op i at etablere nogle passende felter for de bedste danskere ved at navigere rundt i et komplekst landskab. Henrik Paulsen har efterhånden fået rigtig stor erfaring på området, og prøver at manøvrere rundt i det netværk han over mange år har fået opbygget. Det er ved at møde managers og agenter for udøverne rundt i verden ansigt til ansigt, og få skabt en relation til dem. Det gør sig gældende både til CAG, men blandt andet også til Spartas Copenhagen Half halvmaraton landevejsløb, hvor elitefelterne også er meget dybe.

Henrik Paulsen manøvrerer rundt i hvem der er mulige at få med i felterne samt hvem der matcher de danske udøvere godt. Ud fra det skaber han de her rigtig gode felter til CAG som kan opleves tirsdag aften på Østerbro Stadion.

Et eksempel er den danske tidligere OL sølvvinder på 400m Hæk, Sara Slott Petersen, der får stærk modstand af blandt andre tjekkiske Zuzana Hejnovà m.fl.

CAG BLIVER MERE OG MERE VIGTIGT FOR DANSKE UDØVERE

For to år siden var første gang CAG fik et blåstempel med certificeringen som værende et European Classic Permit Meeting, som det europæiske forbund, European Athletics, har tildelt til arrangørerne. I 2019 er det tredje år, og netop 2019 er et skelsættende år. CAG kommer nemlig fremover til at betyde mere og mere. Hvorfor så det? 

Til hidtidige OL og VM mesterskaber (også gældende for VM 2019) har man i de fleste discipliner skulle kvalificere sig som atlet ved at slå en kvalifikationstid én gang, og så opfylde de ellers af ens nationale forbund fastsatte krav.

Med OL i 2020 i Tokyo som første mesterskab under det nye system er kvalifikationssystemet ændret til at man som atlet kan kvalificere sig på to måder. Cirka halvdelen af udøverne i hver disciplin kan komme med ved at klare nogle stærkt skærpede krav ift. de tidligere krav, og den anden halvdel kan komme med via et rankingbaseret system. I dette rankingsystem vil det kort fortalt være ens resultat samt de stævner man deltager til, der kommer til at udgøre ens ranking. Netop derfor er og vil CAG i de kommende år være endnu mere vigtigt. Kort fortalt, så vil der for danske atleter der sigter efter at komme med via rankingsystemet være to relevante stævner herhjemme i Danmark. Senior DM (fordi nationale mesterskaber giver gode point) og så CAG, fordi det er certificeret som et Classis Permit Meeting, der giver gode point.

Hidtil har CAG været et rigtig godt sted at løbe for de bedste danske udøvere. Nu vil stævnet også være et godt sted at samle point sammen til ens ranking hvis man satser på OL eller VM. Længere beretning om rankingsystem følger i den nærmeste fremtid, men ellers kan man selv læse op på det her hos IAAF.

Andreas Martinsen vil i år til VM i Doha i oktober kunne kvalificere sig med en tid på 13.46 sekunder eller hurtigere. Hans PR, som også er den danske rekord, er 13.50 sekunder. Men fremover, startende med OL i Tokyo 2020, skal han kvalificere sig via et skærpet krav på 13.32 sekunder, eller via et rankingsystem hvor stævner som CAG betyder rigtig meget for ens samlede rankingscore. 

CAG ER EFTERTRAGTET

CAG er et eftertragtet stævne at deltage i, oplever Henrik Paulsen. Selv med et andet Classic Permit stævne geografisk tæt på i Sollentuna i Sverige samme dag som CAG i år, så har der været efterspørgsel nok efter at komme med i felterne.

CLASSIC PERMIT ÆNDRER LANDSKABET FOR CAG

Hvordan vælges der så årligt hvilke discipliner der skal være til CAG? Indtil for to år siden har CAG selv valgt disciplinerne efter danskernes niveau, og valgt de discipliner hvor der var nogle danskere med et vist niveau man kunne opbygge nogle felter omkring. Med Classic Permit certificeringen foregår det nu lidt anderledes. For at det europæiske forbund kan tilbyde et bredt udvalg af discipliner tildeler de nemlig nu discipliner til deres Classic Permit stævner, i samarbejde med de enkelte arrangører. Her taler Henrik Paulsen og Sparta AM danskernes sag for stadig at få discipliner for de bedste danske udøvere - helt som det var tanken oprindeligt med CAG.

Blandt andet kunne det være optimalt at have Anna Emilie Møller til at løbe hendes primære disciplin, forhindringsløb, til CAG, men det var ikke muligt at få denne disciplin på programmet. I stedet løber Anna Emilie Møller 1500m til CAG.

SUCCES FRA LANDEVEJEN ER I GANG MED AT KOMME IND PÅ BANEN

Stævneleder, Henrik Paulsen, beretter også at de mærker en øget popularitet for at opleve hvad stadionatletikken har at tilbyde. Udover at Østerbro Stadion i dagligdagen er et meget yndet tilløbssted for især løbere at træne, så mærker de også en god tilslutning til CAG år for år, både fra atleter men også tilskuere. Sparta AM har stor succes med flertallige nationale og internationale løbsbegivenheder på landevejene, hvor danskerne også over de sidste mange år har haft kastet deres kærlighed hen som motionssport. Der er dog en væsentlig forskel i at se løb som næsten en folkesport, og så til at mene at atletikken og baneløb har samme status selvom baneløb også er løb. Det prøver Henrik Paulsen og Sparta AM at ændre på, og de vil gerne føre successen med attraktivt tilskuerværdige kvalitetsarrangementer på landevejen ind på stadion, og her er CAG en af satsningerne.

Copenhagen Half har været en kæmpe succes på landevejene. Nu forsøger Sparta at lave den succes de er kendt for på landevejene, men inde på stadion.

CAG ER ET VIDNESBYRD OM KÆRLIGHEDEN FOR OG TIL SPORTEN

Det skal ifølge Henrik Paulsen ikke være nogen hemmelighed, at det kræver store ressourcer at skabe et stævne som CAG. Det gøres af kærlighed til sporten. At få skabt felter med verdensklasse atleter er omkostningstungt. Alene at kunne bidrage med bistand til hotelophold, flyrejser m.m. er en væsentlig del af budgettet omkring sådanne et stævne. 

Sparta AM har valgt at satse på CAG og vil gerne prioritere dette stævne og skabe noget for de danske atleter. At de kan gøre det muliggøres pga. andre af Spartas arrangementer, der giver mulighed for at kaste økonomi og ressourcer ind i sådan et stort projekt som CAG efterhånden er blevet til. Historien om CAG er altså også en historie om en dansk forening der vælger at prioritere stadionatletikken på det højeste niveau vi danskere kan mestre, således at atleter og tilskuere får mulighed for hhv. at være aktiv, og at se noget, på det højeste niveau i Danmark. Det er pt. et unikt  arrangement i Danmark på det niveau.

AT LØBE PÅ DANSK JORD BETYDER NOGET FOR LØBERNE

Henrik Paulsen har også en pointe i, at de danske udøvere vil få en iscenesættelse som man sjældent oplever som atlet. Du oplever måske lignende felter ude i verden, men du oplever ikke en lignende national opbakning. Et konkret eksempel på dette er for nylig hvor Anna Emilie Møller slog dansk rekord, og endda også U23 europarekord, på 3000m Forhindring til et Diamond League stævne i Oslo. Her kom Anna ind midt i feltet, og en sådanne historisk præstation står derfor lidt i relation til den forreste del af feltet som var dem der blev mest hyldet til sådanne et stævne. Feltet er så godt, at Anna Møller kan slog en U23 europarekord og stadig kun komme ind i midten af feltet. Her bliver hun ikke set på samme måde som havde hun vundet feltet, og fået rekorderne, og så på dansk jord. Forestil jer Anna Møller løbe den tid hun løb i et felt til CAG, og forestil jer den opbakning der ville være på stadion havde hun løbet tiden der. Lidt ligesom historiske Loa Olafsson, der slog dansk rekord på 5000m på 15.08 minutter på Rudegaard Stadion i Holte. Det er stort for atleterne, og stort for de danske publikummer at være til stede når sådanne noget sker.

Det tilbyder CAG, og det stræber arrangørerne efter at gøre muligt ved at skabe attraktive felter der er bygget op om de bedste danskere, som f.eks. i 2017 hvor Andreas Martinsen satte ny dansk rekord på 110m Hæk. Andreas Martinsen har det med at præstere rigtig godt foran et godt stort publikum når presset er allerstørst.

Uagtet hvad CAG byder på af specifikke resultater i år, så er en ting sikkert. CAG er og vil i de kommende år blive en større og mere vigtig hjemlig begivenhed for de bedste danske udøvere.

RELEVANTE LINKS

Startlister og resultater

Livestreaming