Loading...

Anna Møller løb for nyligt ved Diamond League i Oslo dansk rekord og U23 europarekord på 3000m Forhindring. Hun er altså i sit livs form. Til aftenens Copenhagen Athletics Games stiller hun op på 1500m. Foto: DECA Text&Bild

COPENHAGEN ATHLETICS GAMES

Copenhagen Athletics Games / Læs optakt og vær forberedt

18. juni 2019 · Christian Jørn

Til aftenens CAG er rigtig mange spændende danske starter til start. Flere prominente danskere er matchet op med udøvere af international kvalitet.

Følg med via følgende links:

- LIVESTREAMING VIA ATLETIK TV

- LIVE RESULTATER

 

Her følger en kort intro omkring de allermest spændende starter i aften, udover du kan dykke ned i hver enkelt disciplin nedenfor.

Obro

Østerbro Stadion forventes at være fyldt med tilskuere til aftenens CAG.

 

DANSKE REKORDER STÅR MÅSKE FOR SKUD

Af danske rekorder er der mange der fældes for tiden. Det vidner om en tid i dansk atletik hvor satsningerne og fokus fører til øgede resultater. Aftenens CAG byder også på en række discipliner, hvor vi bevæger os i retning af måske af kunne få nye danske rekorder.

Det er på aftenens 1500m med Anna Emilie Møller, der er omkring blot fire sekunder fra en ny dansk rekord. Så har vi 110m Hæk med Andreas Martinsen der til netop CAG for to år siden slog dansk rekord. At komme til VM i år kræver en dansk rekord fra Martinsen. Så har vi Astrid Glenner-Frandsen der for nyligt slog 100m rekord, men hvor vinden betyder rigtig meget. Hun udfordres af Mathilde Kramer.

I de tekniske discipliner har vi tre kvinder der står ud. Janne Nielsen i trespring, og Kathrine Bebe og Lisa Brix i diskoskast. De er alle tre tæt på de danske rekorder i deres respektive discipliner.

Mon CAG bliver stedet de slås. Det er svært, men ikke umuligt. 

Uagtet om de danske rekorder slås eller ej, så står vi foran en historisk spændende aften set med danske atletikøjne.

 

REKORDER OG RESULTATER ER IKKE ALT

Ifølge stævneleder, Henrik Paulsen, er resultater og rekorder ikke alt. Konkurrencen er vigtigt, og netop derfor er mange af disciplinerne i dag sat op efter at skabe nogle spændende konkurrencer hvor placeringen er det vigtige. Går man efter en topplacering vil det typisk også medføre en rigtig god tid, især i så gode felter som der er til aftenens CAG.

 

100M

KVINDER

På 100m for kvinder skal vi se flere danske hovednavne, fordelt i to heats. Astrid Glenner-Frandsen, der for nyligt satte ny dansk rekord på 100m med 11.39 sek., må betragtes som værende den danske favorit. Hun udfordres af andre meget profilerede danskere, heriblandt Ida Karstoft, Mathilde Kramer, Louise Østergård m.fl. Starten på indledende heats (2 heats) går kl. 18.00, og finalen løbes kl. 19.25.

Af international elite udfordres danskerne af international elite med sprintere der har PR’er helt ned mod 11.07. I hele feltet er den bedste årsbedste dog Astrid Glenner-Frandsens 11.39 sek., men stærkt efterfulgt af Semoy Hackett fra Trinidad / Tobago, der har en SB på 11.40 og en PR på 11.07 sek. Af andre navne er der Bianca Williams (GBR) 11.17 PR, Gemma Acheampong (GHA) 11.43 PR, Annie Tagoe (GBR) 11.44 PR, Rachel Miller (GBR) 11.45 PR, Ashleigh Nelson (GBR) 11.19 PR m.fl.

Storbritannien bidrager altså med sin del af udøvere til at udfordre de danske sprintstjerner.

Oversigts Billede Astrid 300X 80

Astrid Glenner-Frandsen fra SkaraRacet hvor hun for nyligt satte dansk rekord.

 

HERRER

Albert Ranning, Tazana Kamanga-Dyrbak, Festus Asante, Simon Hansen, Kojo Musah og Frederik Schou bliver de danske atleter der skal ses efter på 100m’eren for herrer. Af dem står tre ud. Albert Ranning, der har næsthurtigste danske tid i år (udover Kristoffer Haris danske rekord på 10.26 sek.) med 10.40 (PR), og Kojo Musah og Frederik Schou der begge har SB og PB på 10.46.

De udfordres af et stærkt internationalt felt med tre sprintere tæt på de sub 10 sekunder. Det er Sean McLean (USA) med en PR på 10.01, Cordero Gray (USA) med en PR på 10.11 og SB på 10.20 samt Sydney Siame (ZAM) med en PR på 10.06 og 10.41.

47981204426_6178f 87f 8c _k

Albert Ranning er hurtigst seede dansker på 100m'eren. Her fra DT i Odense i år.

Foto: Lone Dybdal

 

400M

HERRER

Den flade 400m er der kun for herrer, og her ser vi amerikansk bosiddende Benjamin Lobo Vedel, der er kommet hjem efter en sæson for college teamet Florida Gators, og Gustav Lundholm Nielsen. De er de to eneste danske herrer  i et 8 mand stort felt.

Benjamin Lobo Vedel er med sine 46.18 sek. på 400m i år den hurtigste dansker. Hans PR er 45.85 sek. fra 2017 til EM U23. En PR der placerer ham som den næstehurtigste dansker nogensinde på 400m, kun overgået af Nick Ekelund-Arenanders danske rekord på 45.50.

 

Der er kun ét heat på 400m, men sikke et heat. Hurtigste SB er Daniel Mbewes (ZAM) 45.49 (PR), og så er der endda en herre med der har brudt 45 sekunder grænsen. Det er amerikanske Michael Berry (USA) der har 44.75 som PR og 45.72 som SB.

64573509_2503675199862393_5475478974731649024_o

 

1500M

KVINDER

Som nævnt i dette indlæg havde det været smukt at se danske Anna Emilie Møller løbe sin primære disciplin 3000m Forhindring her til CAG. Det kunne af forskellige årsager ikke lade sig gøre, men det gør ikke den danske mellem/lang stjernes deltagelse mindre spændende.

Anna Møller stiller nemlig i stedet op på 1500m’eren, hvor hun i et stærkt kvindefelt får sin sag for. Annas PR er 4.11.83 min. fra 2018, og på 1500m’eren løber hun mod løbere der har PR ned mod 4.01.33 min., som er marokkanske Siham Hilali (MAR) hvis SB dog er 4.11.19 min. Josephine Chelangat (KEN) vil med sin PR på 4.08.77 min. også forventes at være med i front.

Af andre danskere ser vi den unge stjerne, Emma Kiplagat Kondrup, samt Helene Gottlieb og Simone Glad, der har en PR på 4.20 min. begge to, og med SB på hhv. 4.20.29 min. og 4.24.5 min.

Emma Kiplagat Kondrup er primært 800m løber, men blev for nyligt "Danmarks Hurtigste Miler” til et street mile til Royal Run, hvor hun vandt foran flere danske profiler, hvorfor vi må forvente et fint resultat på 1500m, hvor hendes PR på 4.41.65 min. er helt tilbage fra 2017.

Herudover ser vi dansk bosiddende, men norske Julie Mathisen, til start også.

Med Anna Møllers rekordløb på 3000m Forhindring for nyligt til Diamond League i Oslo er Anna Møller i sit livs form, og den danske rekord sat af Heidi Jensen på 4.07.17 min. i 2002 vil bestemt ikke være udenfor rækkevidde, men stadig heller ikke nem at få.

MØLLER Anna Emilie _8260_1

Foto: DECA Text&Bild

 

HERRER

På herrernes 1500m bliver felter her det første hjemlige dansk samlede elitefelt i år. Hidtidigt har baneløbsserien, TRACKS, sædvanligt haft samlet et 1500m dansk elitefelt i juni, men i år har dette ikke passet ind i planerne. Derfor bliver CAG det første stævne på dansk jord i år hvor der er mulighed for at se de mest profilerede danske herrer på 1500m.

Vi har Andreas Lindgreen, Nick Jensen, Peter Glans, Christoffer Boll og Jacob Ilbjerg Stengaard til start, samt den hjemvendte dansker, Kristian Uldbjerg Hansen, der studerer i USA men er hjemmet Danmark for en tid nu. Kristian Uldbjerg Hansen er den utvivlsomt næstbedste dansker på 800m for tiden, med sine 1.48.45 min. tidligere i år. Hans PR på 1500m er 3.53.17 min. fra 2018.

Hurtigste dansker er Andreas Lindgreen med sin PR på 3.41.56 min. fra 2018.

Af danskere mangler to af Top 3 på den danske rangliste for i år, Mikkel Dahl-Jessen (3.41.55 min.) og Mikael Johnsen (3.43.48 min.).

Danskerne udfordres af hele fem løbere der har løbet sub 3.40 min. på 1500m’eren. Her har vi Hillary Ngetich (KEN) med en PR på 3.32.97 min. og SB på 3.37.70 min., og Vincent Leting (KEN) med en PR på 3.35.12 min. og SB på 3.37.52 min. som også er den hurtigste SB i feltet i indeværende sæson. Herudover har vi Evans Kipchumba (KEN), Ossama Meslek (ITA) og Ryan Mphahlele (RSA) der alle har løbet under 3.40 min.

 

3000M FORHINDRING / HERRER

På 3000m Forhindring ser vi kun herrer til årets CAG. Danske Jakob Dybdal vil her med en PR på 8.34.04 min. og SB på 8.38.82 min. være den eneste dansker i feltet, og kæmper mod løbere som  kenyanske Emmanuel Kiprono (KEN) der har en PR på 8.16.24 min. og SB på 8.25.35 min., samt ethiopiske Tesfaye Girma (ETH) der har en PR på 8.16.14 min.

Feltet er godt fyldt på med gode løbere, og måske vil Jakob Dybdal kunne komme i nærheden af VM kvalifikationskravet på 8.29 min. hvis alt spiller denne juni sommeraften.

64559353_2506983812864865_5896598357735899136_o

Foto: Copenhagen Athletics Games 

 

HÆKKELØB

100M HÆK KVINDER

Her ser vi den danske rekordindehaver, Mette Graversgaard, stille til start (PR og DR på 13.39 sek. fra 2018). Med et fokus på det succesrige 4x100m stafethold i år bliver et spændende at se hende i individuel aktion på hækkeløbet. Graversgaard har i år løbet 13.56 sek. på distancen.

I feltet har vi to andre danskere, Mathilde Heltbech (PR 13.67 og SB 13.94), samt Thea Haahr (PR og SB 13.62).

De er oppe imod sprintere der har været under de magiske 13 sekunder, som er Klaudia Siciarz (POL) med en PR på 12.94 sek., og Jade Barber (USA) med en PR på 12.85 sek. og SB på 12.94 sek. 

Mette Graversgaards danske rekord blev løbet til sidste års Folksam Grand Prix i Sollentuna, der faktisk afholdes her samme aften som årets CAG i år.

 

110M HÆK HERRER

Hos herrerne er den bedste dansker i disse år ubetinget Andreas Martinsen. Det ses også ved at han er eneste dansker i et stærkt besat felt. Andreas Martinsen slog i 2017 dansk rekord på distancen til selve CAG med 13.50 sek. Skal Andreas Martinsen med til årets VM i Doha i oktober skal han ned og løbe 13.46 sek. som så også vil være ny dansk rekord. Martinsen er kendt for at præstere når det gælder og foran et godt publikum, så måske vil CAG være stævnet han slår sin egen danske rekord.

Mulighederne og feltet er til det. Med fire løbere der har løbet hurtigere end 13.46 sek. og omkring de 13.46 sek. er modstanden der i hvert fald. Her er hurtigst tilmeldte Artur Noga med en PR på 13.26 sek.

62530995_2348470338509843_2239521910935257088_o

Fra Andreas Martinsen 110m hækkeløb i sidste uge.

 

400M HÆK KVINDER

Her headliner OL-sølvvinderen og den danske rekordindehaver, Sara Slott Petersen, feltet. Sara Slott Petersen skulle have løbet ved sidste uges Diamond League stævne i Oslo men fik på dagen for stævnet et maveonde, der holdt hende fra at starte. Derfor bliver CAG en lidt udskudt sæsonstart for den danske profil.

Hun får modstand af hendes mangeårige rival, tjekkiske Zuzana Hejnovà (CZE), der har en PR på 52.83 sek. og en SB på 54.82 sek.

Af andre danskere i det 8 kvinder store felt ser vi Annemarie Nissen og Martha D. Rasmussen.

62595711_2506983809531532_8875845350804422656_o -1

Foto: Copenhagen Athletics Games

 

400M HÆK HERRER

Nicolai Hartling er den eneste danske hækkeløber i årets felt for herrer på 400m Hæk. Han er også uden tvivl den bedste danske hækkeløber for tiden og et niveau over andre. Den danske rekordindehaver får dog sin sag for i et stærkt besat felt, og med hans PR og DR på 50.02 sek., er der noget vej til de hurtigste løbere, hvor 7 ud af 8 startende har PR’er på under 50 sek. Dog har kun to løbere SB'er på under 50 sekunder. Hurtigste er Johnny Dutch (USA) med en PR på 47.63 sek. og SB på 49.61 sek. 

Hurtigste i år er Lindsay Hanekom (RSA) med 48.81 sek.

61846796_2496861723877074_5874222218073866240_o

Foto: Copenhagen Athletics Games 

 

TRESPRING / KVINDER

Janne Nielsen er her ubetinget det største danske hovednavn for tiden i dansk spring. Med en nyligt sat PR og SB på 13.74, der samtidig var det næstlængste spring i 22 år, så er hun nu mere end før i nærheden af Dorthe Jensens danske rekord på 13.84 meter.

Til aftenens CAG bliver hun udfordret af springere der har sprunget op imod 14 meter, og på papiret er Janne Nielsen den der har sprunget 4. længst, med Naomi Ogbeta (GBR) med det længste spring på 14.15 meter. 

Janne o

Janne Nielsen fra sit nylige spring i Lyon. 

 

DISKOSKAST

KVINDER

Til kvindernes diskoskast ser vi en længe ventet dyst mellem Kathrine Bebe og Lisa Brix Pedersen, der begge er fra Sparta og vil kæmpe på hjemmebane. De ligger begge i et tæt duelkapløb og kaster på længder som nærmer sig danske rekord på 56.00 meter. Kathrine Bebe generobrede for nyligt toppen på listen over danske årsbedste fra klubkammeraten, med det længste kast i 23 år på 55.84 meter, der er blot 16 cm. fra at tangere den danske rekord.

 

Diskoskasterne vil være i et enormt stærkt felt, med kastere på et andet niveau såsom tyske Nadine Müller (GER), der har kastet 68.89 meter som det længste, og har en SB på 64.37 meter.

Herudover har vi også tyske Kristin Pudenz (GER) der i år har kastet 64.32 meter.

 

Derfor kommer placeringerne nok til at være givet for de danske kastere, hvorfor man på stadion og hjemme i stuerne skal være opmærksomme på den kæmpe præstation det vil være at slå dansk rekord hvis dette bliver tilfældet, i et felt hvor de højst sandsynligt ikke kommer til at vinde.

62221232_2498459827050597_7819198102232891392_o

Lisa Brix i aktion på sin hjemmebane fra tidligere.

Foto: Copenhagen Athletics Games. 

 

HERRER

Den norske diskoskaststjerne, Ola Stunes Isene (NOR), headliner diskos felter for herrer. Med hans SB og PB på 67.78 meter udfordres han af to-tre andre kastere, der har kastet op omkring de 65 meter, men Ole Stunes Isene er i en klasse for sig. 

Af danskere har vi Andreas Ellegaard, Alexander Bertelsen, Emil Mikkelsen og Casper Jørgensen, hvis længste kast er Andreas Ellegaards kast på 57.64 meter.

 

LÆNGDESPRING / HERRER

Danske Benjamin Gabrielsen, Andreas Trajkovski, Sebastian Pedersen og Mads Lund er fire danskere i et 8 mand stort felt i længdespringskonkurrencen. Her er danske Benjamin Gabrielsen den bedste dansker med 7.87 meter. Benjamin Gabrielsen vandt i sidste uge længdespring til Bislett Games i Oslo med 7.28 meter. 

Han og de andre danskere udfordres af springere der har PR op over 8 meter, som er Sreeshankar Murali (IND) med en PR på 8.20 meter og Bradley Pickup (GBR) med en PR på 8.16 meter. Dog har ingen sprunget længere end 8 meter i år. Længste spring i år er Ingar Kiplesund (NOR) med 7.94 meter.

© Copyright Dansk Atletik Forbund