Loading...

Kasper Filsø der netop her den 19. juni har sat ny dansk para-rekord på 100m med 11.46 (0.8) sek. på hans hjemmebane, Vejle Stadion. (Foto: Privatfoto, Kasper Filsø)

PARAATLETIK / DANSK REKORD

Kasper Filsø inspirerer med ny dansk rekord i paraatletik på 100m

19. juni 2019 · Christian Jørn

Kasper Filsø slår dansk paraatletik rekord på 100m, og håber at kunne "vise folket i Danmark at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv".

KASPER FILSØ SLÅR NY DANSK PARAATLETIK REKORD PÅ 100M PÅ HJEMMEBANE

Kasper Filsø, der er dansk paraatlet pga. at være blevet født uden dele af den ene arm, og sprinter på de kortere distancer, deltog her til aften i et ministævne på Vejle Stadion arrangeret af hans egen klub, Vejle IF, hvor han slog ny dansk para rekord på 100m.

Se rekordløbet her, hvor Kasper Filsø løber i bane 3 fra indersiden, hvor han løber 11.46 sek.

 

 

Aftenens stævne skulle føre til en ny flot dansk rekord på 11.46 (0.8) sek. for sprinteren. Den nu tidligere danske rekord var 11.53 som Kasper Filsø selv havde, og sprintede sig til ved EM i paraatletik i Berlin i 2018. Her slettede han en tre år gammel personlig rekord. 

 

Idag var en forløsning fordi jeg ved jeg er hurtigere end det jeg har løbet før. Også end det jeg løber idag, bl.a. fordi jeg ikke skal peake nu. Målet er at peake til paraatletikkens VM i november (red.: hvor Kasper Filsø kvalificerede sig ved at slå kravet meget tidligt på sæsonen med en tid på 11.68 sek.), og med den placering på året bliver det en lidt mærkelig sæson. 

Vinden var super fin. Medvind på 0.8. Jeg fik ikke en mega god start som ellers er mit varemærke. Jeg slår dog én der har 11.33 sek. som PR, der er sat i år, så så det giver ekstra blod på tanden for hurtigere tider. Men helt ærlig, så tror jeg bare min daglig træning de mennesker jeg har omkring mig, mest af alt min træner Anders Sækmose har så stor andel i at jeg præstere som jeg gør. “, lyder det fra Kasper Filsø.

EFTERSKRIV: Kasper Filsø deltog efterfølgende i Go' Morgen Danmark den følgende fredag.

 

 

Kasper Filsøs mål er at komme i VM Finalen og på sigt løbe under 11.30 sekunder og måske helt ned i nærheden af 11.20 sekunder, der vil være knap et sekund fra den danske seniorrekord på 10.26 sek. for ikke handicappede, som Kristoffer Hari netop har sat i år.

Kasper Filsø er tidligere fodboldspiller, men skiftede for efterhånden en del år siden fodboldstøvlerne ud med pigsko, hvilket har vist sig at være en god investering.

 

KASPER FILSØ INSPIRERER DANSKE UNGE HANDICAPPEDE

Det er kun til de udlandske stævner, at Kasper Filsø kan løbe mod ligeværdige paraatleter. Til de danske stævner herhjemme deltager han med folk med begge fødder og hænder. 

"Jeg løber mest paraatletik i udlandet, men herhjemme er konkurrencen ikke så stor på 100m endnu. Men det kommer. Herhjemme i Danmark løber jeg med folk med begge fødder og hænder. Det er fedt fordi i dag slår jeg som nævnt også nogle hurtige gutter. 

Han håber at kunne være til inspiration for andre i en lignende situation.

Jeg vil rigtig gerne vise folket i Danmark at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv!"

Kasper Filsø er en ihærdig ildsjæl i sin danske klub, Vejle IF, hvor han til sommer i uge 32 er leder på den lokale atletikskole, hvor han vil vise netop at man ikke skal sætte begrænsninger.

"Det (red.: at man ikke skal sætte begrænsninger og at unge mennesker skal turde springe ud i noget og tro på dem selv) vil jeg også vise som leder på atletikskolen i Vejle. Her håber jeg at vise de unge at atletik er sjovt og alle kan dyrke det.”

 

PARAATLET CHRISTOFFER VIENBERG FORSØGER AT SLÅ VERDENSREKORD PÅ 10.000M I PARAATLETIK PÅ LØRDAG I AALBORG

Der sker en del i dansk paraatletik for tiden.

En anden prominent og inspirerende paraatletisk udøver er danske Christoffer Vienberg, der på lørdag den 22. juni til TRACKS T7 i Aalborg vil forsøge at slå verdensrekord inden for paraatletikken i sin klassificering på 10.000m. En verdensrekord der for nuværende er på 38.12.96 min. for T-37 klassen. Til det nyligt afholdte DM 10 km landevej i forbindelse med Royal Run løb Christoffer den samme distance på landvejen på 33.38 min., så spørgsmålet er måske bare med hvor meget Vienberg slår den hidtidige verdensrekord.

2019_TRACKS_T3_BAGSVÆRD_16MAJ-169

Christoffer Vienberg med nr. 36 fra Blovstrød Løverne, fra et TRACKS stævne tidligere i år.

(Foto: Christian Jørn)

 

Tidligere i år i Bagsværd slog Christoffer Vienberg faktisk 5000m verdensrekorden eftertryggeligt, men den kunne desværre ikke bliver godkendt da der ikke var istandsat dopingkontrol hvilket kræves når der skal slås en verdensrekord. Derfor planlægger Christoffer Vienberg at slå 5000m verdensrekorden og få den formelt godkendt senere på året. Nu på lørdag er det dog den dobbelte distance, hvor der er kommet styr på dopingkontrol og andre forhold der skal til for at en paraatletisk verdensrekord kan godkendes.

2019_TRACKS_T3_BAGSVÆRD_16MAJ-217

Christoffer Vienberg og træner, Per le Fevre, efter han slog en eftertrykkelig stor ny PR til TRACKS på 5000m i Bagsværd tidligere i år med 15.53.63 min.

(Foto: Christian Jørn) 

 

RELEVANTE LINKS

Resultater ministævne i Vejle (Ikke helt opdateret. Link opdateres løbende.)

Kasper Filsø Facebookside

Startlister TRACKS T7 AALBORG (hvor Christoffer Vienberg forsøger at slå dansk rekord)

Christoffer Vienberg Facebookside

DR Nyhed: "Paraatlet smadrer egen dansk rekord: 'Herhjemme løber jeg mod folk med begge fødder og hænder."

© Copyright Dansk Atletik Forbund