Loading...

Holdbillede fra European Games 2019.

EUROPEAN GAMES

Danmark kæmper for videre avancement til European Games i 2. match

25. juni 2019 · Christian Jørn

European Games er i gang i disse dage. Danmark skal i dag kl. 16.40 kæmpe for videre avancement til dette nye format af en atletikkonkurrence. Det er Danmarks anden match. Her kæmper landsholdet mod fem andre lande. Der er videre avancement for de to højest placerede hold, som onsdag skal kæmpe i semifinalen om at komme i den afsluttende finale der afholdes fredag den 28. juni.

LINKS

LIVE resultater 2. match

LIVE stream DR2

European Games hjemmeside

Gennemgang af konkurrenceformen ved European Games

Dynamic New Athletics (DNA) hjemmeside

 

DANMARK KÆMPER FOR AVANCEMENT TIL SEMIFINALEN

Danmark blev placeret nummer tre i den første match. Her i den anden match skal de kæmpe mod andre hold der heller ikke gik videre fra den første match.

Danmark er her i gruppe med Portugal, Cypern, Bulgarien, Irland og Ungarn.

Staben ved mesterskabet, Lars Nielsen og Mikkel Larsen, har regnet ud at videre avancement ikke er helt umuligt for det danske hold, men der skal præsteres. Ud fra landsholdets resultater fra første match samt de andre holds resultater vil det blive en kamp om sekunder, og det bliver derfor meget spændende at følge med da alle point inden den afsluttende stafet “The Hunt” tæller, for at give de fire løbere her det bedste udgangspunt for en god placering der sikrer avancement til semifinalen.

 

SARA SLOTT FORSTÆRKER TRUPPEN

Tidligere OL-sølvvinder, Sara Slott Petersen, træder ind i holdopstillingen her i den anden match for Danmark. Hun deltager på 4x400m mix stafetten.

Det bliver Sara Slott Petersens andet løb i indeværende sæson. Hendes første løb var på hendes primære distance, 400m Hæk, til Copenhagen Athletics Games tidligere i juni.

 

DAFCAG-18

Sara Slott Petersen i bane 4, fra Copenhagen Athletics Games i år. Foto: Christian Jørn 

HOLDOPSTILLING

Holdopstillingen til dagens match er følgende.

  • 100m Mænd: Frederik Schou-Nielsen
  • Længespring Kvinder: Janne Nielsen
  • Spydkast Kvinder: Marie Vestergaard
  • 100m Kvinder: Astrid Glenner-Frandsen
  • 4x400m mix: Emma Bomme, Sara Slott Petersen, Nicolai Hartling og Gustav Lundholm Nielsen
  • 110m Hæk Mænd: Andreas Martinsen
  • Højdespring Mænd: Simon Hansen
  • 100m Hæk Kvinder: Mette Graversgaard
  • “The Hunt” stafetløb: Kristian Uldbjerg Hansen (800m), Helene Gottlieb (600m), Benjamin Lobo Vedel (400m) og Astrid Glenner-Frandsen (200m).

Måske løber Emma Bomme i stedet for Astrid Glenner-Frandsen på den afsluttende "The Hunt", da Astrid Glenner-Frandsen måske døjer lidt med sin fod efter søndagens stafetløb i den 1. match, hvor svinget på 200m ikke vil være hensigtsmæssig at løbe.

© Copyright Dansk Atletik Forbund