Fra Copenhagen Athletics Games tidligere i juni, hvor Kathrine Bebe kastede 54.98 meter. Foto: Christian Jørn
Kathrine Bebe kaster ny dansk rekord i diskoskast med 56.21 meter
29. juni 2019 · Christian Jørn
For Kathrine Bebe og resten af Danmark kom dagen endelig hvor den danske rekord i diskoskast skulle blive slået. Det havde ligget i kortene. Med 56.21 meter ved Bottnarydskastet i Jönköbing kaster Kathrine Bebe ny dansk rekord i diskoskast og slår en 23 år gammel rekord.
Det har længe ligget i kortene, at Kathrine Bebe (Sparta AM) eller Lisa Brix (Sparta AM) måske ville slå den danske rekord i diskoskast for kvinder af Annette Bøgh på 56.00 meter kastet i 1996.
Kathrine Bebe til Copenhagen Athletics Games. Foto: Christian Jørn.
Til Copenhagen Open i år kastede Kathrine Bebe det længste diskoskast i 23 år med 55.84 meter. Her nærmede hun sig den danske rekord.
Der har været meget fokus på den danske rekord for Kathrine Bebe siden da.
"Det har været nævnt stort set hver gang jeg er gået ind i ringen siden Copenhagen Open i Hvidovre, så det er rart endelig at have gjort det.", fortæller Kathrine Bebe..
SLÅR 23 ÅR GAMMEL DANSK REKORD
Nu har Kathrine Bebe netop ved Bottnarydskastet i byen Bottnaryd ved Jönköbing kastet en NY DANSK REKORD med 56.21 meter.
Kathrine Bebe efter den nye danske rekord. Privatfoto.
Kathrine Bebe slår altså en 23 år gammel rekord, og har altså fået lettet noget af et pres fra sine skuldre, da det længe har ligget i kortene at en af de to ville gøre dette.
Se rekordkastet i afslutningen af denne video.
Kathrine Bebe ved Copenhagen Athletics Games tidligere i år. Foto: Christian Jørn.
Nu skulle dagen endelig komme. Forud for stævnet var Kathrine Bebe optimistisk.
“Der plejer at komme mange gode kastere fra hele verdenen og man bliver delt op i A og B grupper så alle får 6 forsøg.“, fortæller Bebe.
Kathrine Bebe fortæller her efter det rekordlange kast, at hun havde to kast på omkring 54.50 meter, ét på 55.00 og så det længste på de 56.21 meter, der gør at hun nu er den kvinde i danmarkshistorien der har kastet længst nu.
Kathrine Bebe værdsætter det stævne her i Jönköbing.
“Bottnaryd er et rigtig fedt sted at konkurrere. De gør meget for at vi atleter har de bedste forhold. De placerer ringen efter vindforholdene, da de har flere ringe. Der var god vind i dag. Det kan man ikke benægte”, beretter den nye rekordholder.
Sidste år i 2018 kastede Kathrine Bebe også ved Bottnarydskastet, hvor hun kastede 54.47 meter.
ET PRES ER LETTET FRA BEBES SKULDRE
Når man er tæt på en dansk rekord vil der unægteligt være et pres på ens skuldre. Ligesom Kathrine Bebe har haft det, og nu endelig har fået forløsningen, så ser vi det også for tiden med springer, Janne Nielsen, der er meget på den danske rekord i trespring.
Kathrine Bebe beretter selv, at det er en lettelse og at det nu kan blive lidt mere afslappende at kaste.
“Jeg må indrømme det er en smule lettende endelig at slå den! Vi har efterfølgende fået at vide at jeg lå og kastede 57 meter+ i opvarmningen. Jeg håber, at efter endelig at have brudt den grænse på 56.00 meter, at det så bliver mere afslappende at kaste.””, fortæller Kathrine Bebe efter stævnet.
Udover at der til dette stævne blev slået ny dansk rekord, så blev der også kastet en ny svensk rekord af Daniel Ståhl med 71.86 meter. Så forholdene og konkurrencen har været gunstige for gode kast til dette stævne.
Kathrine Bebe til Copenhagen Athletics Games. Foto: Christian Jørn
REKORDÅR FOR DANSKE REKORDER
Med denne nye danske rekord er der i år sat dansk rekord i 7 VM/OL-discipliner, som er det højeste antal siden 1994.
HERRER:
100 meter: Kristoffer Hari 10.26 s.
Højdespring: Janick Klausen 2.28 meter.
KVINDER:
100 meter: Astrid Glenner Frandsen 11.39 s.
3.000 m forhindring: Anna Emilie Møller 9.24.21 min.
Diskoskast: Kathrine Bebe 56.21 meter.
4x100 meter: Astrid Glenner Frandsen, Ida Karstoft, Mette Graversgaard, Mathilde Kramer 43.90 S.
4x400 meter mix: Gustav Lundholm Nielsen, Zarah Buchwald, Sara Slott Petersen, Nicolai Hartling. 3.24.72 min.
KATHRINE BEBES NÆSTE PLANER
Nu skal Kathrine Bebe efter planen kaste til Öresundsspelan i Helsingborg den 5-7. juli, før der er en lille pause før det til DM i Esbjerg, og så er der et stævne i Portugal én uge efter DM.