Fra 2018 udgaven af "Night of the 10.000m PBs". Foto: Alexis Berg. Arrangører.
Thijs Nijhuis deltager i det populære "Night of the 10.000m PBs" til E-cup 10.000m
26. juni 2019 · Christian Jørn
E-cup 10.000m afvikles i år den 6. juli i London. Danmark sender én løber afsted.
RELEVANTE LINKS
THIJS NIJHUIS UDTAGET TIL 10.000M TIL EUROPEAN CUP
10.000m er en sjældent løbet distance. Her den 6. juli sender Danmark Thijs Nijuis afsted for netop at vise de danske farver frem på denne distance ude i verden. Vedkommende sendes afsted til det forbundsmæssige “European 10.000m cup”, der ligesom i 2018 er en del af det meget prominente “Night of the 10,000m PBs” i England, der kaldes “The World’s Most Exciting Track Meet” af gode grunde.
"Jeg glæder mig vildt til at opleve nights of pb’s som også er E-cup. De virker til at have skabt er inspirende og succesfuldt event for både løbere og tilskuere. Det er fire år siden jeg sidst har løbet 10.000m (Nordic Challenge på Århus Stadion, nr. 3 ved NM i 29.19 min.), så det bliver meget spændende. Formen er på plads og har fået to utrolige gode banepas i sidste uge. Ét pas mere end planlagt fordi "Soundtrack Tübingen" banestævne (5000m) blev aflyst pga. dårligt vejr, desværre. Jeg fortsætter med at holde mængde højt denne uge og løber hare for Alexander (red.: Tengblad Nikolaisen) i Viborg i morgen til U20 EM kvalifikationskrav på 5000m (red.: 14.45 min.), fordi skal have en tid til DM også.", lyder det fra Thijs.
Der venter her Thijs Nijhuis noget af en oplevelse, når han begiver sig ud på de 25 omgange 10.000m’eren består af. Se her video fra 2018 udgaven.
Elitechef, Bo Overgaard fortæller om udtagelsen.
“Vi ender med at udtage Thijs Nijhuis. Løbet passer rigtig godt ind i såvel Thijs’ forberedelsesplaner frem mod hhv. VM og OL 2020”.
Thijs Nijhuis er allerede kvalificeret til VM.
Fra "Night of the 10.000m PBs". Foto: Alexis Berg. Arrangører.
10.000M’EREN HYLDES TIL NIGHT OF THE 10.000M PB’S
“Night of the 10,000m PBs” stævnet er notorisk kendt for sin atmosfære omkring netop 10.000m’eren, så der venter Thijs en sjældent set atmosfære omkring netop denne længste distance på banen, der nogle gange også er de britiske mesterskaber på distancen.
“Night of the 10,000m PBs” afholdes årligt på Parliament Hill Athletics Track i det nordvestlige London i England, hvor felterne er meget stærke.
Til stævnet er der blandt andet opstillet telte hen over banen, hvor disse slags tunneller er kendt ved navnet "lactic tunnel of love” (læs: syretunellen). Her står fans så tæt på at de næsten kan røre løberne. Det kommer sig egentlig af, at stadion ikke har helt etablerede større tilskuerrækker, så i takt med populariteten og den voksende mængde tilskuere har man fundet plads til dem på selve banen. Dette ses også ved det tidligere i år afholdte “Lange Laufnacht” i Tyskland.
Der er til “Night of the 10,000m PBs” fokus på at skabe en fest udover det der foregår på selve banen med løbere. Det er næsten som en festlignende atmosfære, med ildjonglører, en DJ, street bike performere og endda med overflyvning af jetflyvere fra den engelske Royal Air Force.
Stævnet bliver af nogle omtalt som fremtidens tracks and field event, hvor der er iscenesat rigtig meget ikke banerelateret omkring netop løbene, således at atmosfæren tiltrækker flere publikum der over aftenen skaber en helt unik atmosfære.
2019 er det syvende år stævnet arrangeres.
E-cuppen på 10.000m var også i 2018 en del af dette stævne, og pga. den store succes afholdes 10.000m E-cup også her i indeværende år og i 2020.
Foto: Alexis Berg. Arrangører.
Foto: Arrangører.
MULIGHED FOR AT LØBE 10.000M I DANMARK
I Danmark løbes der sjældent 10.000m. I år har der i sidste weekend været en sjældent mulighed til TRACKS baneløbsserien, til TRACKS T7 i Aalborg den 22. juni. Her løb en mindre flok. Resultater fra det stævne kan ses her. Arrangøransvarlig, Lars Kristiansen fra Aalborg AM, håber at det kan blive en tilbagevendende begivenhed med en midsommer 10.000m i Aalborg.
Der løbes endnu en 10.000m i Danmark i år, efter de foreløbige planer. Det er til Senior DM i Esbjerg fredag den 26. juli, hvor der lørdag og søndag afvikles de andre øvelser til DM. Se invitationen til det her.
Her fra 10.000m'eren den 22. juni til TRACKS T7 i Aalborg. Fotos: Christian Jørn.