Loading...

Nordic Athletics Magazine skal bringe nyheder fra EM U23 i fem udsendelser over mesterskabet.

EM U23

Atletik TV samarbejder med de nordiske lande om Nordic Athletics Magazine til EM U23

09. juli 2019 · Christian Jørn

Dansk Atletik vil med Atletik TV fortsætte med at arbejde videre med det allerede etablerede nordiske samarbejde kaldet Nordic Athletics TV. Nu med Nordic Athletics Magazine.

For nyligt var redaktionen fra Atletik TV i gang ved det store stævne, Världsungdomsspelen, hvor der var samarbejde på tværs af de nordiske nationer.

I indeværende uge samarbejdes der igen. Denne gang om et magasin under EM U23 kaldet Nordic Athletics Magazine. 

 

> LÆS OGSÅ: Danske ATLETIK TV tager første spadestik mod større nordisk samarbejde

Magasinet vil være et dagligt magasin, startende onsdag aften ca. kl. 19 med en indledning, og så ellers mellem formiddags- og eftermiddagssessionerne torsdag til søndag, som vil være cirka kl. 15.

Udsendelserne er på engelsk og vil dække Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. 

Der vil i magasinet blive omtalt begivenheder fra mesterskaberne, samt være interviews fra enkelte af udøverne og dialog i studiet. Udsendelserne vil være på 10-15 min. Studiet vil være nær stadion.

Hele produktionen er et samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

 

DANSK HOLD MED KENDSKAB TIL ATLETIKKEN

Det danske hold bag produktionen består af gamle og aktive atleter eller folk der har en relation til atletikmiljøet på anden vis. Det er af atleter til atleter. Det er Tobias Meier, Klaus Præst Jaqué, Emanuel Hedegaard Elkjær, Christian Skyld og Valentin Christensen.

SENDETIDSPUNKTER

  • Onsdag aften ca. kl. 19.
  • Torsdag-søndag ca. kl. 15.

 

LINKS TIL STREAMING

© Copyright Dansk Atletik Forbund