Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2019 > 07-13 Stafetholdene i aktion ved Universiaden
4x100m kvinde stafetholdet til Universiaden. Foto: Bjørn Nyholm.
Stafetholdene i aktion ved Universiaden
13. juli 2019 · Christian Jørn
Næstsidste dag af Universiaden var endnu engang fyldt med finaler samt én personlig rekord. Derudover havde vi flere stafethold i aktion. Læs om dagen her.
4x100m holdet. Foto: Bjørn Nyholm.
I mændenes længespring skulle Benjamin Gabrielsen prøve at springe sig i finalen. Allerede tidligt sprang Benjamin 7.59 meter, hvilket var hans bedste spring i de indeværende år. Længe lignede det en sikker finale, men i sidste omgang var der pludselig fire springere der fik ramt mellem 7.62-65 meter. Heldigvis var marginalerne på Benjamins side og han sikrede sig akkurat en finaleplads på sidste mandat med blot 1 cm som afgørende faktor.
Benjamin Gabrielsen i forsøget på at kvalificere sig til finalen. Foto: Bjørn Nyholm.
Dagens eneste personlige rekord kom ikke helt uventet på 800m ved Christian Clausen. I hans semifinale var der fart fra start og Christian får placeret sig i inderbanen og får den billigst mulige rejse i sidste position. På anden omgang avancerede han en enkelt plads i tæt kamp med løberen fra Botswana, som senere løb ind foran igen. Ud af sidste kurve var Christian stadig helt med og ender som nr. 7 dog i ny personlige rekord. Den lyder nu på fine 1.49.50. Det var en forståeligt meget glad Christian vi traf efter løbet, der for første gang i 2 år løb en PR.
Christian Clausen i ny PR på 800m. Foto: Bjørn Nyholm.
Jakob Dybdal stod i hans første af to finaler i favorit disciplinen 3000m forhindring. Der var endnu engang varmt og Jakob får placeret sig fint midt i feltet og holder sig her den første i et tempo lige under sæsonbedste. Halvvejs falder Australierne fra og det samme gør Jakob. Nede bagfra kommer der tre stykker op og denne grupper danne rammen for resten af finalen om pladserne 7-12. Det bølger meget frem og tilbage i Dybdals gruppe, mens top 6 roligt trækker fra. Med to gode omgange mod slutningen løb Jakob sig op på en 9. plads. Lidt skuffet over ikke at være længere frem, men han var tilfreds med tiden på 8.42 min. Dog lige 10 sekunder for langsomt til at være med om medaljerne.
Jakob Dybdal på 3000m forhindring i finalen. Foto: Bjørn Nyholm.
4x100 pigerne løb en formidabel tid på 46.02 sek. og desværre kun 0.37 sek fra avancement til finalen. Bestemt godkendt da pigerne aldrig har skiftet sammen i den rækkefølge før. Alle var efterfølgende enige om at det var en rigtig fed oplevelse at løbe sammen.
4x100m holdet. Foto: Bjørn Nyholm.
Herrerne på 4x400m måtte desværre lide den skæbne at blive diskvalificeret efter deres løb, hvor de ellers kom ind på tiden 3.15.xx min., da skiftet mellem Nicolai og Mathias af arrangørerne blev vurderet som værende ugyldigt. Dette diskuteres dog stadig det det kan tolkes på forskellig vis. På trods af dette havde drengene en virkelig god oplevelse og opbakningnen fra tilskuerne var uvurderlig. Desværre en lidt kedelig fødselsdagsgave til Mathias som på dagen fyldte 22.
4x400m holdet. Foto: Bjørn Nyholm.