Loading...

Anna Møller lige efter målstregen blev krydset, og hun havde løbet sig til ny dansk seniorrekord på 5000m distancen og vundet EM U23 guld. Foto: Christian Jørn

EM U23

Anna Møller slår legendarisk dansk seniorrekord på 5000m fra 1978

14. juli 2019 · Christian Jørn

ANNA EMILIE MØLLER bliver ved med at imponere. Hun løber her til aften ved EM U23 ind til guld på 5000m distancen, efter i går at have vundet EM U23 guld på 3000m forhindring. Ikke nok med det, og endnu mere imponerende, så slår hun dansk seniorrekord med en tid på 15.07.71 min. Hun slår dermed Loa Olafssons danske rekord på 15.08.8 min. fra 1978.

Hør hendes reaktion her.

 

Al fokus har for Anna Møller været på 3000m forhindringen, og man kunne mærke inden 5000m'eren at hun var spændt og glad, men slet ikke havde et pres på samme måde som forhindringsløbet, hvor hun endda var kæmpe favorit til guldet.

Her kunne hun selv bare tage det som en bonus, sagde hun. 

Hun lod tyske Alina Reh trække det hele vejen, og tog med 200m igen føringen og der var på de sidste 100m ingen tvivl om at hun ville sejre.

Det er VM kvalifikation og OL kvalifikation på distancen også. Hun er allerede kvalificeret på hendes primære disciplin, 3000m forhindring.

 

Ved præmieceremonien spurgte Alina Reh om hun måtte få et billede med den nye danske seniorrekordholder.  

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund