Sara Slott og Nicolai Hartling efter Hartling danske rekord og Saras eget løb. Foto: Christian Jørn.
Nicolai Hartling går foran med dansk rekord til EM Hold
11. august 2019 · Christian Jørn
EM Hold er i gang i Kroatien. Et stort dansk landshold er over weekenden i aktion i missionen mod at samle så mange point som muligt til Danmark. EM Hold er udover at være historien om en vis pointgivning og placering indbyrdes med de andre lande også en historie om det at være afsted med landsholdet og at gøre sit bedste for et fælles mål, samtidig med der er plads til at præstere individuelt.
Det fokus gentager sig også i den danske lejr hver gang vi snakker med de danske atleter der har været i aktion. De referer til hvordan deres egen præstation var, og at de kæmper for det samlede danske landshold. Det er en todelt præstation, og det er noget der gør EM Hold til noget helt specielt.
FØLG MED ET SPADESTIK DYBERE I DEN KOMMENDE TID
Til EM Hold er der konkurrencer fra kl. 15 lørdag og søndag. Danskerne har været i Kroatien siden torsdag. I al den tid mellem konkurrencerne har vi gået et spadestik dybere med de danske atleter omkring hvad atletikken er for dem, hvad atletikken giver dem af muligheder, hvad de synes om at være afsted som landshold og meget mere. De tanker og refleksioner er også en stor del af atletikken, og det de nævner vidner om at atletikken er meget mere end bare resultater på et papir. Se frem til at høre mere om det. Det vil blive delt over det kommende stykke tid. Dækningen i baggrunden er derfor også ret intensiv over perioden for selve stævnet med andet end det stævnerelaterede, og derfor anbefaler vi at man selv følger med online hvor stævnet streames her og hvor resultater kan ses her.
SPORTSLIGT KICKSTARTEDE HARTLING OPTIMISMEN MED DANSK REKORD
Der er meget der er værd at nævne om de danske konkurrencer. Én præstation står ud som skal have plads til at blive set.
Rent sportsligt blev lørdagens konkurrencer kickstartet af Nicolai Hartling, der som en af de første danskere i aktion gjorde hvad han skulle og mere til. Han præsterede over sit hidtidige niveau, og satte ny PR, og også ny dansk rekord som han selv havde tidligere. Før i går var den på 50.02 sek. og nu forbedrede han den til 50.01 sek. Efter målstregen var passeret af den forreste stod der 49.83 sek. Hartling vidste godt han var lidt bagefter men tænkte han var tæt nok på til at komme under de 50 sek. Det viser sig så, at han rammer den snævre margin at slå ny dansk rekord uden at komme under 50 sek. En margin der kun er på 2/100-dele.
Selvom Hartling gerne ville være under de 50 sek., så er det en lettet og glad Hartling vi mødte bagefter. Han har her bevist at han for alvor er tilbage i sit livs topform. Hartling har over den seneste tid været i USA og studere, hvilket har givet ham en luftforandring han siger han havde brug for. Det og historien om USA vender vi tilbage til over det kommende stykke tid i en række indslag om det.
Sara Slott og Nicolai Hartling efter de havde været i aktion. Foto: Christian Jørn.
Førend Hartling skaffede Sara Slott Petersen maksimalpoint til Danmark på 400m Hæk i et løb hun selv individuelt gerne havde set hurtigere, men samtidig er tilfreds med. Tilbage i 2015 til EM Hold satte både Hartling og Sara begge dansk rekord på 400m hæk lige efter hinanden, og kickstartede et væld af optimisme i den danske lejr, der gjorde at andre danskere red på bølgen resten af dagen.
Det var også tilfældet her, og der var mange flotte danske præstationer på førstedagen af årets EM Hold.
Sportsligt gik Anna Emilie Møller (3000m), Sara Slott Petersen (400mH) og Nick Rostgaard (1500m) foran med disciplinsejre i hver deres disciplin.
Anna Møller med disciplinsejr på 3000m. Søndag skal hun løbe 1500m. Foto: Christian Jørn.
Enkelte andre danskere præsterede også over seedning, og efter førstedagen sluttede Danmark med 161 point på en 5. plads. Ét hold rykker op og fem hold rykker ned.
Nick Rostgaard på 1500m'eren som han selv styrede tempoet på undervejs. Foto: Christian Jørn.
Danmark præsterer næsten det forventede i forhold til en samlet seedning baseret på årsbedste resultater, her efter førstedagen. En sådanne seedning kan give et peljemærke i forhold til mulighederne men præstationen til et sådanne EM Hold stævne afhænger ikke kun af hvad ens årsbedste er. De danske atleter vil gerne leve op til deres seedning, men er også klar over at ens hidtidige resultater ikke er alt i denne sammenhæng. Til et sådanne stævne her hvor placeringen betyder alt er det ikke nødvendigvis folks årsbedste der afgør konkurrencen. Netop derfor er det meget interessant og anderledes at følge med i EM Hold konkurrencerne, da konkurrencerne undervejs kan udvikle sig i mange retninger andet end bare at få det bedste resultattal på papiret.
Der er god stemning i den danske lejr, og danskerne er rigtig gode til at støtte op om hinanden. Foto: Christian Jørn.
Mette Graversgaard (t.h.) er et godt eksempel på at gå foran og støtte hinanden. Hun løb tidligt på eftermiddagen individuelt et B-race på 100m, og frem for at gå hjem på hotellet inden hun senere skulle i ilden på 4x100m sidst på dagen valgte hun at blive på stadion igennem hele dagen og støtte de andre danskere i aktion. Foto: Christian Jørn.
Holdleder, Andreas Jeppesen, organiserer og styrer denne landsholdtur godt, og er god til at italesætte holdånden på turen, hvilket også skinner igennem over de her dage og hos de danske atleters væremåde. Foto: Christian Jørn.
Forholdene er varme her i Kroatien i Varazdin. På Stadion har de danske atleter et telt at være i og en lille opvarmningshal hvor de kan være i læ for solen. Det er dog med at få tilpasset opvarmning og andet efter forholdene så man er klar til konkurrencen. Her Ida Karstoft inden opvarmningen til 4x100m. Foto: Christian Jørn.
Der er flere stafethold i denne weekend. 4x100m og 4x400m, for både herrer og kvinder. Efter kvindernes 4x100m i går aftes ventede de ved målstregen og tog imod herrerne efter deres 4x100m. Holdånden skinner igennem hele vejen rundt. Foto: Christian Jørn.
De to stafethold på 4x100m sammen. Foto: Christian Jørn.
Annemarie Nissen ventede ved målstregen efter sin egen 400m for at kunne modtage og lykønske Gustav Lundholm Nielsen med hans flotte præstation med ny PR på 400m. Foto: Christian Jørn.
RELEVANTE LINKS
Følg med i andendagen til EM Hold her.