Loading...

Simon Hansen under et interview til EM U23 i juli om stafetsatsningen, hvor han endnu planlagde at tage til USA. "Men så skete der noget..." fortæller Simon. Hør hans tanker om beslutningen at blive hjemme fra et ellers planlagt USA fordi han tror på de danske forhold. Foto og interview: Christian Jørn.

USA / DANMARK

Simon Hansen tror også på de danske forhold og bliver hjemme fra planlagt ophold i USA

22. august 2019 · Christian Jørn

At vokse op og modnes som atlet, og ville udforske sine egne evner, enten herhjemme eller i udlandet, har mange fortællinger i sig. Fortællinger vi over tid i Dansk Atletik gerne vil fortælle mere om. Det er historier der hører med til fortællingen om de medaljer og toppræstationer vi tit hører om eller ikke hører om. Der er meget andet end medaljerne og en lang vej til medaljerne. Det er vigtigt, at vi også hører de historier.

SIMON HANSEN BLIVER HJEMME I DANMARK

Én atlet, der har en aktuel historie at fortælle og gerne selv vil sætte ord på den, er sprinter, Simon Hansen, der netop har truffet en svær beslutning om at blive hjemme fra et ellers planlagt ophold i USA.

Simon Hansen har tidligere været i USA, og har nu været hjemme i Danmark i en periode, og ville nu gerne for alvor give USA en chance igen. 2019 og sommerens oplevelser i atletikken i Danmark fik dog Simon til at tænke sig om en ekstra gang. Det og beslutningen om at blive hjemme har Simon selv sat et par ord på nedenfor.

EM_Hold _Kroatien _20190809-47

Simon Hansen under EM Hold i august. Foto: Christian Jørn.

DANSK ATLETIK ØNSKER AT GIVE ET NUANCERET BILLEDE AF DET AT REJSE TIL USA

I Dansk Atletik forsøger vi at fortælle mere nuanceret om USA og det som atleterne oplever derovre. Vi lader de atleter der har været derovre eller fortsat er derovre sige et par ord om deres oplevelser, så vi i Danmark kan få et mere nuanceret billede af forholdene. Vi har allerede flere interviews med enkelte der i år har deltaget på nogle landsholdsture, som vil blive delt på et passende tidspunkt. Har man en historie at fortælle så kontakt endelig undertegnede kommunikationsansvarlig, Christian Jørn, på christian@dansk-atletik.dk.

 

SIMON SÆTTER SINE EGNE ORD PÅ BESLUTNINGEN

Allerede i syvende klasse havde jeg en drøm om at komme til USA for at gå på college og opsøge den ”Amerikanske Drøm”. Hele min skolegang blev faktisk tilrettelagt efter, at jeg kunne komme til USA efter min gymnasietid. Da jeg fik studenterhuen på, var jeg allerede mentalt på flyet på vej mod USA og Division 1 skolen, University of Maryland, hvor jeg havde fået et fuldt scholarship."

EMU23_Ga ̈vle 20190709-12

 

Foto fra EM U23 af Benjamin Lobo Vedel og Simon Hansen. Foto af Christian Jørn.

Simon Hansen følger i en anden eliteatlets fodspor, der netop har taget samme beslutning om at blive hjemme fra USA, fordi han tror på at det kan fungere i Danmark. Det er Benjamin Lobo Vedel, der for blot en uges tid siden meldte sin beslutning ud

 

"SUCCES ER MULIGT I USA I DET RETTE SETUP. DET SKETE BARE ALDRIG FOR MIG DA JEG VAR DEROVRE."

"Flere og flere danskere har fået succes i USA, og det er helt sikkert også muligt i det rette setup. Det skete bare aldrig for mig da jeg var derovre. Allerede et års tid inden afgang blev jeg forsøgt forklaret, at det amerikanske system er et sted som kun handler om en ting – toppræstationer for ens respektive skoler. De amerikanske trænere og administrationer får betalt deres løn på baggrund af atleternes præstationer ved de amerikanske regionsmesterskaber såvel som de amerikanske mesterskaber. Med andre ord, om jeg løb hurtigt i de danske farver var totalt ligegyldigt for dem.

Elitesport i Danmark handler om at repræsentere sit land, og det ultimative mål er at tage medaljer til de store internationale mesterskaber, samt at repræsentere sin klub så godt som overhovedet muligt."

PGH53717

 

Simon Hansen efter han havde vundet DM på 200m i år. Foto: Christian Jørn.

TRÆNINGSGRUPPEN HERHJEMME FØLES SOM FAMILIE FOR SIMON

"I Danmark har jeg en fantastisk trænerstab i Århus 1900, som kender mine styrker og svagheder. De ved hvem jeg er som person, og jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at min træningsgruppe i Danmark føles som en familie. En følelse jeg aldrig havde i USA. Desuden har min seniorlandsholdsdebut i 2019 til European Games og EM Hold, samt U23 EM i Gävle i Sverige, bevist over for mig hvor fantastiske mennesker og personligheder vi har i Danmark og i Dansk Atletik – både atleter, trænere, ledere, pressefolk, supportere osv."

EM_Hold _Kroatien _20190810-170

 

Simon Hansen har ved flere lejligheder i år løbet i den danske landsholdsdragt, sidste gang på 4x100m til EM Hold i Kroatien i august. Foto: Christian Jørn.

 

PLANEN HED "USA", MEN SÅ SKETE DER NOGET

"Kun en lille gruppe af mennesker ved, hvor forfærdeligt jeg havde det i slutningen af mit første år i USA. Jeg var skadet, havde ikke opbakningen fra trænerne og jeg havde faktisk også fået diagnosticeret en depression. En sygdom som jeg tog medicin for, og som er en del af et problem, som jeg ikke synes vi snakker nok om ifm. elitesport. Jeg tog et år i Danmark efter mit første år i USA for at komme mig – både fysisk og psykisk. I al min tid i Danmark var jeg egentlig afklaret omkring, at jeg skulle tilbage til USA i sensommeren 2019. Men så skete der noget."

EMU23.20190712.1-92

Simon Hansen til EM U23 på 200m. Foto: Christian Jørn.

"For mig har atletiksæsonen 2019 været et af højdepunkterne i mit liv. Et gammelt ordsprog siger, at man først realiserer hvad man har eller har haft, når det er ved at være forbi eller allerede er forbi. Det var jo min realitet med Danmark og Dansk Atletik, da jeg skulle forlade det endnu en gang for at tage tilbage til USA. Det gik så op for mig i tide. For første gang begyndte jeg at tvivle på om USA var det rigtige. Det var en lang og utrolig udmattende proces og en stor beslutning at tage. Men i sidste ende, når jeg virkelig tænker mig om, var den virkelig ikke så svær. Min familie er i Danmark, mine venner er i Danmark, og jeg føler, at jeg kan få den bedste sportslige og personlige succes ved at være hjemme i Danmark."

PGH53723

 

Simon Hansen med klubkammerat, Steffen Knudsen, ved DM på 200m. Foto: Christian Jørn.

Jeg glæder mig til fremtiden, som igen ser lys ud. Jeg kunne ikke være gladere for min beslutning!

EMU23_Ga ̈vle 20190710.2-12

Simon Hansen tror på fremtiden, der nu bliver i Danmark. Foto fra EM U23. Foto: Christian Jørn. 

Under EM U23 lavede vi i Dansk Atletik et interview med Simon Hansen (og sidemakker i interviewet og sprinter, Steffen Knudsen) om deres tanker omkring den danske stafetsatsning. Her nævnte Simon kort, at han skulle tilbage til USA, og at det derfor var svært kompatibelt med at være en del af den danske stafetsatsning. Hør et par ord om det her, samt se tilbage på lidt af Simons 2019 sæson, der kulminerede både ved flere landsholdsture samt med et guld til DM på 200m.

 

SIMONS TANKER OM STAFETSATSNINGEN

Hør i nedenstående interview her EM U23 stafetholdets tanker omkring hvad stafet nu er blevet til i Danmark.

© Copyright Dansk Atletik Forbund