Ungdomshold kan opleve OL værtsnation med rejse til Tokyo i november. Ansøg nu.
28. august 2019 · Christian Jørn
OL er en stor begivenhed og at komme til Tokyo er for de få. Det er det i hvert fald hvis man vil til OL i Tokyo 2020 som atlet. Nu åbner en af DIF og Team Danmarks olympiske partnere op for at man som ungdommer kan snuse til værtsbyen ved OL i 2020, Tokyo. Det gør de ved en kampagne, hvor der udledes en rejse til et ungdomshold. Se her hvordan man deltager.
Sara Slott Petersen har netop i går aftes kvalificeret sig til OL i Tokyo i 2020, og i de yngre aldersgrupper er der netop afholdt et vellykket DMU i weekenden for ungdommerne i atletikken. Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Svaret er Tokyo 2020. Nu har enkelte ungdommere nemlig mulighed for at snuse til der hvor Sara Slott og flere andre danskere skal til i 2020, nemlig Japan. En af de olympiske partnere, SAS, har lanceret en kampagne hvor der er mulighed for at et udvalgt ungdomshold i november kan få en rejse til Japan.
FUTURE OLYMPIANS SKABER MULIGHEDER FOR UNGDOMMEN
SAS inviterer med kampagnen ’Future Olympians’ henholdsvis et ungdomshold i karate, atletik og basketball til Japan i november 2019 – fra Danmark, Sverige og Norge. Med kampagnen vil SAS fejre, at venskab går over grænser:
“The intention is to utilize the partnership to make a real difference in the lives of young people, by connecting potential future Olympians from different parts of the world, thus demonstrating the true value of traveling.”
OPLEV OL VÆRTSNATIONEN, JAPAN
De hold, som ansøger, skal have atleter på 15-16 år (født i 2003 og 2004). Vilkår og hvem der kan deltage m.m. fremgår her. Vinderne får en rejse i én uge i november til Japan. Her skal de opleve Japan og træne sammen med en klub i landet.
ANSØG MED EN VIDEO
For at ansøge skal man lave en video på maksimalt to minutter, hvor holdet præsenteres. Vinderne findes ud fra en samlet vurdering af sportslig kunnen, passion, motivation og ambitioner. Der er åben for indsendelse af videoansøgninger fra den 26. august til den 1. oktober 2019.
VILKÅR
Alle vilkår og detaljer omkring deltagelse fremgår her. Det er også på denne side, at ansøgningen foregår.